Den bedste statsminister, Venstre aldrig fik

Uffe Ellemann-Jensen er blandt otte indstillede til Berlingskes pris, Fonsmark-prisen, der tildeles markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat.

Uffe Ellemann-Jensen blev i 2021 80 år og var også hårdt ramt af et coronavirusforløb. Han har dog skrevet fast for Berlingske helt op til da. Søren Bidstrup

For lige denne indstillede til Fonsmark-prisen er ord næsten overflødige, for alle danskere kender »Uffe«. EU-sokkerne, klaphatten, den overmodige »den er hjemme«-forside til valget i 1998, som den tidligere Venstre-formand ifølge både ham selv og journalisten aldrig ytrede. Den bedste statsminister, vi aldrig fik, vil adskillige Venstrefolk nok stadig drømmende sige i dag.

Men Uffe Ellemann-Jensen fortjener en indstilling til årets Fonsmark-pris, og så følger ordene med. Den 80-årige Ellemann-Jensen var en af de drivende kræfter i opgøret med det alternative flertal udenom regeringen på udenrigsområdet og »fodnoterne« som udenrigsminister i årene 1982-88 under Poul Schlüter. 80 gange måtte Ellemann tage imod en næse for at trodse fodnotepolitikken, der satte Danmarks forhold til NATO på spil. Hædersnæser, kaldte han dem.

Ellemann-Jensens monumentale rolle i dansk politik, indtil han trådte tilbage fra Folketinget i 2001, er kun én del af årsagen til, at han er indstillet til Fonsmark-prisen. Han trak sig nemlig ingenlunde fra den borgerlige idédebat.

Som fast kommentator af dansk og international politik i adskillige år, ikke mindst på Berlingske, har Uffe Ellemann-Jensen været en af de mest markante stemmer i den disciplin.

Ellemann-Jensen har talt for den liberale, regelbaserede verdensorden som få, og i en tid med stigende populisme og modstand mod internationale organisationer i Europa, Vesten og resten af verden har den tidligere udenrigsminister stået vagt om det internationale samarbejde og taget debatten. For det er Uffe Ellemann-Jensen indstillet til Fonsmark-prisen 2022.