Anders Fogh Rasmussen: »Jeg tror ikke, at vores nationale sikkerhed bliver bedre af, at man sidder og hygger sig omkring sin egen andedam«
Anders Fogh Rasmussen var statsminister, da Danmark besluttede at sende danske tropper til Afghanistan, og nu 20 år senere virker det til, at meget af det, han kæmpede for, er tabt, efter amerikanerne har trukket sig ud. Anders Fogh Rasmussen peger på tre helt centrale fejl, som forklarer, hvorfor man står i den nuværende situation i Afghanistan.
