Amerikansk forfatter advarer mod teori fra RUC Intifada: Den »ekstreme sprogbrug og ideerne« chokerer uden for den akademiske verden

Når studentergruppen RUC Intifada kalder på opgør med Israels »bosætterkolonialisme«, er det underliggende budskab, at jøderne ikke hører til i Israel, mener den amerikanske forfatter Adam Kirsch, der i en ny bog dissekerer den propalæstinensiske venstrefløjs problematiske modebegreb.

Fra RUC i Roskilde til Columbia Universitet i New York går et særligt begreb igen hos propalæstinensiske aktivister. Efter terrorangrebet på Israel har forfatteren Adam Kirsch skrevet en bog om venstrefløjens stærkt problematiske teoriapparat. Søren Bidstrup

Når studentergruppen RUC Intifada kalder til ideologisk kamp mod staten Israel, sker det med henvisning til et særligt modebegreb, der går igen på den propalæstinensiske venstrefløj over hele verden.

Siden terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023 har studerende og aktivister fra New York til Roskilde igen og igen krævet et kontant opgør med Israels »bosætterkolonialistiske« projekt.