Lave renter så langt øjet rækker er ECBs julegave til Europa

Den Europæiske Centralbank kom på torsdagens møde med endnu en hjælpepakke, der skal bidrage til at understøtte europæisk økonomi det kommende år. De lave renter vil dermed fortsætte, hvilket også kommer danske boligejere til gavn.

ECBs formand, Christine Lagarde, præsenterede endnu en hjælpepakke til europæisk økonomi på torsdagens møde. Det skaber også stabile renter for danske boligejere det kommende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Roland/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var ingen overraskelser, da Den Europæiske Centralbank (ECB) midt i den halvt nedlukkede juletid kom med endnu en håndsrækning til europæisk økonomi. ECB fastholder det rekordlave renteniveau med en indlånsrente på minus 0,5 procent. Det er den rente, som Nationalbanken styrer efter. Dermed cementerer centralbanken i Frankfurt endnu en gang, at endnu mere negative renter er en dårlig idé med betydelige negative sideeffekter.

Til gengæld vil ECB i lang tid fremover blive ved med at købe obligationer for at holde markedsrenterne nede.

Det sker først og fremmest ved en udvidelse af det særlige pandemiprogram PEPP, der blev indført i marts. Her blev loftet for opkøb forhøjet fra 1.350 milliarder euro til 1.850 milliarder euro, og programmet blev forlænget helt til marts 2022.

Når ECB udvider dette program i stedet for at lægge opkøbene over i de traditionelle programmer, er det fordi, man i marts indførte markant lempeligere regler for PEPP-opkøb, end hvad der normalt gælder. Det betyder, at ECB har nemmere ved at gribe ind, hvis renterne skulle begynde at stige kraftigt i et land. Det er en ordning, der næsten udelukkende er skabt for at støtte Italien.

For at forhindre en spekulation om hvad der skal ske med de købte obligationer på den anden side af programmet, meddelte ECB, at man beholder dem indtil i hvert fald udgangen af 2023. En frygt for, at ECB vil begynde at sælge obligationer igen, kan presse renterne opad.

ECB fortsætter dog også med at købe obligationer for 20 milliarder euro om måneden i det almindelige opkøbsprogram. Der er ingen slutdato på dette program, der altså giver årlige opkøb på 240 milliarder euro.

Desuden kom ECB med yderligere lange lån til bankerne på meget favorable vilkår. Det er ikke for at tækkes aktionærerne, men det giver stabile rammer om bankernes finansiering og støtter dermed udlånet til virksomheder og private på et tidspunkt, hvor den svækkede økonomiske situation ellers giver advarselsblink i bankernes risikomodeller.

Anden smittebølge presser ECB

De mange nedlukninger i Europa betyder, at vækstudsigterne er blevet markant forværret i forhold til for bare nogle måneder siden. Derfor er det ikke så overraskende, at ECB nu kommer med yderligere benzin til den europæiske motor.

ECBs formand Christine Lagarde fremhævede på torsdagens pressemøde, at udsigterne for europæisk økonomi fortsat er meget usikre. ECB forventer, at aktiviteten vil falde kraftigt i indeværende kvartal.

For årets som helhed forventer ECB et fald i bruttonationalproduktet (BNP) i år efterfulgt af et kraftigt opsving til næste år og i 2022 og 2023. Som følge af de nye nedlukninger har ECB skubbet sine forventninger nedad på kort sigt og opad på længere sigt. Lagarde lægger vægt på, at der fortsat er en risiko for, at det går værre end forventet men også, at den risiko er mindre, end den har været tidligere. Det skyldes både de nye pengepolitiske tiltag, men også en meget lempelig finanspolitik i euroområdet.

Med de nye tiltag vil ECB holde de europæiske renter i ro for lande og virksomheder og dermed skabe stabile rammer om økonomien. Det gælder både her i den nuværende anden smittebølge, men også et godt stykke ind i det efterfølgende opsving. Det betyder dog også, at ECBs balance vil vokse endnu mere det kommende år – og at pengepolitikken vil bevæge sig længere ind på ukendt territorium.

ECB har haft så stor succes med sit program, at selv Grækenland og Italien kan låne penge i de finansielle markeder i fem år uden at betale rente – i Grækenlands tilfælde faktisk til en negativ rente.

Godt for danske boligejere – og dansk økonomi

ECBs tiltag kommer dansk økonomi til gode gennem en række forskellige kanaler. For det første bidrager de til stabilitet i euroområdet og dermed et hurtigere opsving på vores vigtigste eksportmarkeder. Men vi importerer også ECBs pengepolitiske tiltag direkte gennem fastkurspolitikken, som Nationalbanken styrer benhårdt efter.

Dermed bliver lave renter i euroområdet til lave renter i Danmark. Det betyder, at den danske stat fortsat vil låne til negative renter, ligesom mange boligejere også har en negativ rente på deres rentetilpasningslån.

For danskere med et fastforrentet realkreditlån er forøgelsen og forlængelsen af det store opkøbsprogram også en god nyhed. For selvom ECB ikke støvsuger markedet for danske realkreditobligationer, så er det milliardstore opkøbsprogram indirekte med til at presse andre investorer over i danske obligationer.

Med andre ord så er torsdagens beslutninger i Frankfurt også en tidlige julegave til de danske boligejere.

Den danske krone har de seneste måneder været ganske stærk over for euroen. Kronen er dog ikke blevet styrket så meget, at det har fået Nationalbanken til at intervenere ændre renten.

Morten Laugesen er økonomisk journalist og Ulrik Harald Bie er økonomisk redaktør på Berlingske