46.000 bliver nu trukket i løn for ubetalte togbøder

Ubetalte tog-, bus- og metrobøder har samlet støv i Skat i årevis, men nu bliver pengene kradset ind. Nyt it-system kan trække skyldnerne i løn. Det vil foreløbig 46.000 skyldnere få at mærke.

Får man en bøde i S-toget, og undlader man at betale den, kan man nu blive trukket en procentdel i løn hver måned, indtil bøden er afdraget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Ubetalte bus- og togbøder har hobet sig op i Skat, fordi gældsinddrivelsen har ligget underdrejet i flere år. Men nu er det slut med at køre gratis og derefter ignorere bøden, for Skat kan nu kradse pengene ind på vegne af DSB og andre store trafikselskaber ved at trække skyldnerne i løn.

Indtil videre bliver 46.000 gratister trukket i løn for ubetalte kontrolafgifter, fremgår det af en skrivelse til Folketingets Skatteudvalg fra Gældsstyrelsen, der populært sagt er statens inkassofirma.

I praksis får skyldnerne hver måned tilbageholdt en procentdel af deres løn som afdrag på deres gæld til det offentlige. Lønindeholdelsen fortsætter som udgangspunkt, indtil gælden er betalt.

Indtil videre er det bøder fra DSB, Metro Service, Movia og Arriva, som Gældsstyrelsen nu inddriver via lønindeholdelse.

De fire store trafikselskaber er i løbet af 2019 blevet koblet på skattevæsenets nye it-system til gældsinddrivelse (PSRM), og det har resulteret i, at de alle har oplevet mere end en tredobling i inddrivelsesprovenuet fra kontrolafgifter, fremgår det.

I 2020 inddrev Gældsstyrelsen samlet 116 millioner kroner på vegne trafikselskaberne, hvoraf 107 millioner kroner skete gennem det nye it-system, der i øvrigt er afløseren for det meget omtalte EFI, som blev lagt i graven i 2015.

Alene fra DSB blev der i 2019 inddrevet næsten 60 millioner kroner.

Gældsbjerg og forsinkelser

Ubetalte kontrolafgifter er blot en lille gældspost blandt mange i det store regnskab. Flere end en million danskere skylder det offentlige 135 milliarder kroner.

Blandt de tunge gældsposter er manglende betaling af A-skat, selskabsskat, moms og underholdsbidrag. Men også ubetalte politibøder, licens til DR og SU-gæld hober sig op.

Det nye it-system til inddrivelse har været forsinket, og Skatteministeriet fik i september 2019 hård kritik af Statsrevisorerne, fordi ministeriet ikke havde orienteret Folketinget om den manglende fremdrift i it-projektet.

Statsrevisorerne mente, at ministeriets planer for det nye inddrivelsessystem havde været for optimistiske, og at ministeriet havde undervurderet omfanget af opgaven med at udvikle det nye inddrivelsessystem.

Forinden havde Rigsrevisionen konstateret, at Skatteministeriet ikke havde levet op til sin opgave med at etablere en effektiv inddrivelse, at tidsfrist på tidsfrist er blevet overskredet, og at det var usikkert, hvornår alle offentlige fordringshavere ville være tilsluttet det nye inddrivelsessystem.

Over 130 offentlige kreditorer er endnu ikke tilsluttet det nye inddrivelsessystem. Ud af i alt 537 offentlige kreditorer var 399 tilsluttet ved indgangen til 2021.