Der gik noget tabt i samfundet, da karaktersystemet blev ændret i 2007.
Det siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, i Berlingskes podcast »Østergaards salon«.
For hvor man tidligere kunne blive præmieret med et 13-tal for den ekstraordinære præstation, der gik ud over, hvad man ellers kan forvente af en elev eller studerende, er den maksimale karakter nu 12, som dækker over både det gamle 11-tal og 13-tal.
Rane Willerslev siger, at da han vendte hjem fra Norge, hvor han var direktør for Kulturhistorisk museum på Universitetet i Oslo, var der sket en ændring.
For han vendte hjem i 2013 til en stilling på Aarhus Universitet, og her bemærkede han, at der var sket noget nyt, når han underviste studerende ved siden af sin forskning.
De studerende var nemlig blevet utrolig optagede af at få 12.
»Altså, det første, de rakte hånden op og spurgte om, det var, 'hvordan får vi 12?',« siger Willerslev.
Uddannelse er blevet en pølsefabrik
Når han skulle eksaminere, fandt han derudover ud af, at han konsekvent var uenig med censorerne, når de skulle blive enige om karakterer.
De opgaver, som Willerslev mente var til høje karakterer, mente censorerne var til lave karakterer, og omvendt.
Det skyldtes netop opbygningen af 12-skalaen – som rettelig hedder syvtrinsskalaen – mener Willerslev.
»12-talsskalaen går jo på, at du starter med at forestille dig, at den studerende har 100 procent korrekt. Og så begynder du at finde fejl. Og i takt med at du finder fejl, så nedskriver du karakteren,« forklarer Willerslev.
Det er modsat 13-tallet, der blev givet for den usædvanlige præstation.
Willerslev påpeger, at de, der minutiøst gengav alt, hvad han havde forelæst, nu fik 12 – mens de, der lavede noget helt originalt, ikke blev præmieret.
»Det blev klart for mig, at uddannelsessystemet forbereder de studerende på et arbejdsmarked, som ikke længere eksisterer – som er væk,« siger Rane Willerslev.
Han mener, at det nuværende arbejdsmarked i stedet skal leve af kreativ tænkning, og derfor duer det ikke med den konformitet, som 12-talssystemet ifølge ham fører til.
»I dag, der er uddannelse en pølsefabrik, hvor du skal komme igennem så hurtigt som muligt. Og både systemet og dermed også de studerende, som ligger under for systemet, er interesseret i at blive bekræftet i det, de allerede ved. Fordi destabilisering, det indebærer jo, at man ikke ved, om man kan få 12,« siger Rane Willerslev.
Han tilføjer, at han aldrig selv var blevet professor, hvis han havde skullet aflevere noget perfekt.
Du kan høre hele afsnittet – som også indeholder Rane Willerslevs råd til at huske det vilde i livet og en samtale om tidens identitetspolitiske udfordringer – herunder.
