Det er et spørgsmål, vi nok alle stiller os selv.

Hvor skal krigen ende?

Præcis et år efter dens start har Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard sat tre af bladets korrespondenter stævne for at gøre os klogere på svaret.

Arrangementet, som blev optaget live i Pilestræde, kan også høres i en særudgave af »Østergaards salon«.

Den mangeårige korrespondent og militærhistoriker Poul Høi fortæller, at der er tre måder, som krige historisk set er endt på – den ubetingede, hvor den ene part taber, forhandlingsfreden, og den uforløste, som vi så det under Den Kolde Krig.

Høi havde i dag selskab af Emil Rottbøll, nuværende Rusland-korrespondent, samt Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent og tidligere korrespondent i Ukraine og Rusland.

Afsnittet er særligt i den forstand, at det er er inddelt i to afsnit. I første del af podcasten kommer de omkring krigens spæde start, det seneste år og fremtiden – og så er der personlige vidnesbyrd fra Simon Kruse og Emil Rottbøll, der begge har været i krigsområdet, efter krigen brød ud.

Men særligt de mulige udfald var omdrejningspunktet.

Putin bliver ved magten

Poul Høi tror ikke på, at nogle af parterne af stærke nok til at vinde ubetinget, så det bliver for ham at se enten en forhandlingsløsning, eller også ender det ikke de næste mange år.

»I begge tilfælde er det vigtigt, at Ukraine er så stærke som mulige, også for eftertiden,« siger han.

Derudover tror han ikke på, at Rusland giver op.

»Vi går ind i en ny kold krig.«

Emil Rottbøll tror ikke på, at enden kommer lige foreløbig.

»Uanset, hvad der sker med Ukraine, så er det en krig, der fortsætter lige så længe, Putin sidder ved magten og nogle år efter, og det er desværre en del år endnu,« siger han.

Ifølge ham satser Putin på, at tiden arbejder for ham, krigen går i stå, og vi bliver trætte i Vesten.

På mange måder går det faktisk godt for Rusland – deres økonomi er ikke ramt særligt hårdt, og »det kan godt være, at de ikke har krudt og kugler lige nu, men de kan godt blive ved,« som Emil Rottbøll forklarer det.

Den samme melding kommer fra Simon Kruse, der siger, at »det meget sandsynlige scenario er, at det er en ny virkelighed, der vil præge verdensordenen fremover«.

I anden del af podcasten fik gæsterne mulighed for at få svaret på netop deres spørgsmål.

Der var blandt andet en, der spurgte til, hvordan Ukraine er lykkedes med at holde ud indtil nu.

Simon Kruse pointerer, at for præcis et år siden var Putins forventninger høje.

»Han gjorde det, som han plejer, og det er gået fint på Krim og Donbas. Denne gang gik det ikke,« siger han.

Kruse mener, at det i særdeleshed skyldes Ukraines udholdenhed.

»Der er nogle ting, der er faldet heldigt ud. Hvis Zelenskyj var blevet likvideret i starten, så havde det været anderledes.«

Han var selv i Kyiv, da krigen brød ud, hvor han hørte skudsalver fra regeringskvarteret. Senere kom det frem, at der på dagen havde været to forsøg på at storme præsidentpaladset.

Men Zelenskyj overlevede og flygtede ikke.

»Det overraskede mange, også USA, fordi det har de tidligere præsidenter i landet gjort,« siger han og tilføjer:

»Måske var det det, Putin selv ville have gjort, så det tænkte han, Zelenskyj også ville.«

Kruse vurderer, at den store modstand, som ukrainerne har udvist, har været med til at øge lysten til at støtte fra vestlig side.

Han er som Voldemort

Poul Høi mener, at det er godt, at vi sætter foden ned nu.

»Det er en positiv udvikling, at vi står op imod autokraterne og over for Rusland. Vi siger »nu går den ikke længere, kære venner«.

Han drager paralleller til superskurken fra den velkendte bogserie om Harry Potter.

»Voldemort bliver stærkere og stærkere, og det er præcis, hvad der er sket med Rusland. Hvis ikke vi havde stoppet ham nu, så havde vi stoppet ham på et senere tidspunkt. Og så havde det drejet sig om Baltikum, Finland og Polen, og vi var blevet direkte involveret i krigen.«

Men Emil Rottbøll mener derimod, at Putin netop var i topform for et år siden – og derfor giver angrebet rigtig god mening, set med russiske øjne.

»Putin har rykket på det tidspunkt, hvor styrkeforholdet har været mest i hans favør. Der har simpelthen været et window of opportunity i forhold til, hvor afhængige vi er af gassen, og hvor vi stod militært,« siger han.

Rottbøll mener, at det her ikke er en krig, der handler om at optage fire ukrainske regioner:

»Det her er for Putin en historisk mission, der handler om at gøre op med den USA-dominerede verdensorden.«