Krigen har fremprovokeret en ny supermagt i Europa

Vores gamle stormagter har svært ved at tage lederskabet og give Ukraine, hvad der er brug for til at vinde krigen. I stedet fører en ny region an, militært som intellektuelt. Hvis ikke alle følger i deres fodspor, kan det få tunge konsekvenser også i vores del af verden, lyder advarslen fra to førende sikkerhedseksperter til Berlingske.

Under sikkerhedskonferencen i München havde samtlige ukrainske talsmænd og politikere ét eneste budskab: Send os flere våben så hurtigt som muligt. Et af de lande, som hører blandt de hurtigste til at levere, er Storbritannien. Her bliver ukrainske soldater trænet af britiske tropper i Storbritannien. Adam Vaughan/EPA/Ritzau Scanpix

Det var som en stor familiefest, da toppen af vestlig politik mødtes i sydtyske München til sikkerhedskonferencen forleden.

Næsten alle talerne havde det samme budskab: Vesten står sammen og bakker Ukraine op.