Fra Marie Antoinettes henrettelse på Place de la Revolution i Paris i 1793 og Napoleons kroning i Notre Dame-kirken i 1804 til Søren Kierkegaards død i 1855.
Alt sammen begivenheder, man har kunnet læse om i Berlingskes spalter, der i denne uge markerer 275 år, og dermed er en af verdens ældste aviser.
»Hvis Danmark har en vugge for oplysning og publicisme, så står den her i Pilestræde,« siger Politikens chefredaktør Christian Jensen i Berlingskes podcast »Østergaards salon,« der i anledningen har inviteret tre forhenværende chefredaktører i studiet.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør hos Altinget, Mandag Morgen og tænketanken Mandag Morgen, Politikens chefredaktør Christian Jensen og chefredaktør på Børsen, Niels Lunde.
»Det er svimlende historie, som går direkte ind i vores danmarkshistorie,« tilføjer Christian Jensen, der startede på Berlingske i 1999 og besad stillingen som chefredaktør fra 2007, indtil han overtog samme stilling på Information i 2010 og siden Politiken.
I ugens afsnit løfter de sløret for arbejdet med noget af den journalistik, der er født på Berlingskes gange, og som har skrevet sig ind i dansk presses historie.
Især en historie skabte massiv røre i og uden for Berlingske.
Magtkampen
Da fire Berlingske-journalister, heriblandt Christian Jensen, bankede på døren til chefkontoret og fortalte, at de havde fundet nogle meget interessante dokumenter på Rigsarkivet, endte de ikke kun med at skrive sig ind i dansk presses historie. Det blev også afgørende for Berlingskes egen historie, da det kostede avisen en af sine ejere.
Dokumenterne løftede sløret for, at A.P. Møller, som i øvrigt var storaktionær i Berlingske, havde spillet en mindre flatterende rolle under Anden Verdenskrig, end man hidtil havde vidst. Han var nemlig storaktionær i den danske våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, som i stort omfang solgte våben til den tyske værnemagt under krigen. Desuden betalte A. P. Møller et stort beløb til den danske stat, mod at historien blev hemmeligholdt.
Men de fire journalister, Christian Jensen, Karl Erik Stougaard, Olav Hergel og Tomas Kristiansen, blev ikke just mødt med opbakning, da de fortalte, hvad de havde fundet.
Daværende ansvarshavende chefredaktør Peter Wivel nægtede først at trykke historien.
Det udløste en magtkamp mellem redaktionen og Peter Wivel, som han »tabte fuldstændig« efter et medarbejdermøde, fortæller Niels Lunde, der selv sad i ledelsesgruppen på daværende tidspunkt.
Historien, der blev trykt i Berlingske 14. november 1999, fik store konsekvenser. Også internt på Berlingske, da medarbejdere og ledelse blev splittet i to.
Nok overgav Peter Wivel sig, men det betød også, at der derfra ikke var nogen styring af forløbet med historien, forklarer Niels Lunde og tilføjer:
»Den historie, der kom, var journalistisk helt relevant. Det er den sådan set stadig. Men hvis det var håndteret ledelsesmæssigt bedre af chefredaktionen, inklusive mig selv, så kunne man have håndteret det forløb, så det havde fået et andet resultat,« siger Niels Lunde.
»På den ene side er det en historie, jeg er meget stolt af at have været med til at lave, på den anden side er det en historie, jeg er utrolig ked af, fordi det fik så ulykkeligt et forløb. På enhver avis og ethvert medie, skal ledelse og medarbejdere stå sammen om det at udgive journalistikken. Desværre kom der på et meget tidligt forløb en splittelse mellem journalisterne og ledelsen,« forklarer Christian Jensen.
Det blå brev
Niels Lunde stod i Berlingskes reception omkring klokken 19, da et bud afleverer et »firkantet, kvadratisk blåt brev«.
I brevet fremgik det, at Mærsk Mc-Kinney Møller, der havde været med til at redde avisen i starten af 80erne, opsagde sit abonnement på Berlingske. Senere solgte rederiet sine aktier i Berlingske.
»Det var et følelsesmæssigt øjeblik, at den ejerkreds, som havde været med til at redde avisen, nu var i gang med at opsige avisen,« siger Niels Lunde.
Herunder kan du høre hele historien foldet ud samt om Lisbeths Knudsens kvaler med de efterfølgende ejere. Det er i ugens udgave af »Østergaards salon«, hvor de tidligere chefredaktører fortæller om hver deres periode på Berlingske.
