Berlingske gør sommetider ondt på sine mest trofaste læsere – hr. Møller skulle have taget det pænere

Det er på godt og ondt Berlingskes sjæl at skrive de historier, som ingen ønsker frem. Hvis vi ikke gjorde det, ville vi ikke have lært noget af Berlingskes egen 275 år lange fortid – og ikke mindst af traumerne fra Anden Verdenskrig, skriver Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller gjorde kort proces, da Berlingske skrev kritisk om rederiets aktiviteter under Anden Verdenskrig. Abonnementet blev opsagt skriftligt, og aktierne i avisen blev senere sat til salg. Morten Juhl (arkiv)

Selv næsten 25 år efter artiklen med overskriften »Rederen og Besættelsen«, som blev offentliggjort i Berlingske 14. november 1999, er der stadig ild og konflikt i historien om A.P. Møller og Riffelsyndikatet. 

Skulle Berlingske overhovedet have trykt historien, der gjorde Danmarks mægtigste mand rasende, og som måske bidrog til at kaste avisen ud i uro i de efterfølgende mange år?