Dansk kendetegn kunne have vendt global coronasmitte på hovedet: »Et helt vanvittigt stort tal«

Hvis resten af verden havde haft det samme niveau af tillid, som vi har i Danmark, kunne smittesituationen have udviklet sig markant anderledes, lyder konklusionen i et studie.

Den danske testkapacitet spillede en stor rolle under coronakrisen, men i virkeligheden var det en anden underlæggende faktor, der gjorde, at vi klarede os igennem coronakrisen. Mathias Svold (arkiv)

Forestil dig, at borgere i alle andre lande i verden havde den samme tillid til hinanden, som vi har i Danmark.

Det kommer aldrig til at ske, tænker du sikkert. Tankeeksperimentet er ikke desto mindre interessant, for et studie fra sidste år viser, at en sådan grad af tillid kunne have påvirket den globale coronasmitte ganske markant.

Det fortæller Michael Bang Petersen, professor ved Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet HOPE, i Berlingskes podcast »Østergaards salon«.

»Det tyder på, at lande, der har større tillid, er kommet bedre igennem coronakrisen,« siger professoren.

Studiet, som professoren omtaler, stammer fra det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. Det undersøgte 177 lande i perioden januar 2020 til september 2021, og formålet med studiet er at forstå, hvorfor de 177 lande oplevede forskellige smitterater.

Studiet viser blandt andet, at der er en statistisk sammenhæng mellem graden af henholdsvis tillid og korruption på den ene side og lave smitterater på den anden.

Forskerne bag studiet konkluderer på den baggrund, at cirka 40 procent færre ville være blevet smittet med coronavirus på verdensplan, hvis borgere i alle andre lande havde den samme tillid til hinanden, som vi har i Danmark.

»Det er et helt vanvittigt stort tal,« siger Michael Bang Petersen.

En høj grad af tillid kan bidrage til, at borgerne følger myndighedernes restriktioner og anbefalinger, hvilket i sidste ende er med til at mindske smitten, fortæller han:

»Det handler dels om, at vi tror på det, som myndighederne siger. Men vi tror også, at alle andre lytter til myndighederne. Den sidste del er faktisk afgørende, for vejen til at følge myndigheders anbefalinger er brolagt med dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed betyder, at vi tænker, at andre vil se skævt til os, hvis vi ikke følger anbefalingerne.«

Et slags positivt gruppepres betød dermed, at danskerne var mere tilbøjelige til at følge myndighedernes restriktioner og anbefalinger. Den tendens kan imidlertid også have haft negative konsekvenser, mener professoren.

»I vores forskning har vi kigget på, hvilke lande der har fordomme om folk, der ikke er blevet vaccineret. Vi kan se, at det gør sig gældende i mange lande, men særligt i lande med en høj grad af tillid. Så tilliden betyder også, at dem, der ikke følger myndighedernes anbefalinger, var ramt hårdere, når det kom til fordomme,« siger Michael Bang Petersen.

Du kan lytte til hele afsnittet af »Østergaards salon« her, hvor økonom Lars Christensen og sognepræst og debattør Kathrine Lilleør også medvirker. Temaet er kriser, og udover danskernes tillid under coronakrisen taler de medvirkende også om inflationen, og hvordan man bedst kommer igennem en krise.