Vismændene på regeringens hold i boligstrid – »Ikke et akut behov for indgreb«

Vismændene mener i deres seneste rapport om dansk økonomi ikke, at der er behov for et akut indgreb på boligmarkedet. Helt nye tal viser også en forholdsvis rolig udvikling i boligpriserne.

Debatten om et eventuelt indgreb for at dæmpe boligprisernes udvikling raser mellem landets tungeste økonomer. Thomas Lekfeldt

Regeringen siger nej, mens Det Systemiske Risikoråd og Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen klart opfordrer til et bredt indgreb på boligmarkedet hurtigst muligt. Men nu kommer de økonomiske vismænd med deres seneste rapport, og heri er de klart på regeringens side.

Der er intet akut behov for et indgreb på boligmarkedet, lyder det fra de økonomiske vismænd med overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard i spidsen. Den formulering brugte vismændene også i deres forrige rapport tilbage fra maj, men dengang hed det også, at der kan blive behov for et indgreb, og at en mulighed være at begrænse muligheden for afdragsfrihed.