Siden elbilskommissionen med tidligere DONG Energy-topchef Anders Eldrup i spidsen for godt to uger siden fremlagde sine anbefalinger til at sætte turbo på udbredelsen af el- og plug-in-hybridbiler i Danmark, har folketingets partier spændt afventet regeringens udspil til, hvad man rent faktisk har tænkt sig at gøre.
Forud for at forhandlingerne mellem den socialdemokratiske regering og resten af partierne skydes i gang torsdag aften, forventer et stort flertal på tværs af Christiansborg, at svaret er: Ikke ret meget.