Vietnam er den store vinder i handelskrigen mellem USA og Kina

Det er hverken USA eller Kina, der vinder på den verserende handelskrig. Derimod nyder Vietnam godt af stigende eksport som følge af stridighederne, viser en ny analyse. Handelskrigen lægger dog et negativt pres på den samlede verdensøkonomi.

En fabrik i Vietnams hovedstad, Hanoi. Vietnam er den helt store vinder i handelskrigen mellem USA og Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Manan Vatsyayana/AFP/Ritzau Scanpix

Mens USA og Kina udkæmper en stadig mere indædt handelskrig uden nogen klar sejrherre, nyder et helt tredje land godt af de to parters stridslyst.

Den helt store vinder i handelskrigen mellem de to økonomiske supermagter er nemlig Vietnam. For handelskrigen har gjort, at Vietnam i dag sender langt flere varer til USA, end landet gjorde før handelskrigen med Kina, viser en rapport fra den japanske investeringsbank Nomura.

Mere præcist viser rapporten, at handelskrigen har øget Vietnams eksport så meget, at det svarer til næsten otte pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP). Dermed er Vietnam det land i verden, som nyder suverænt bedst af den højspændte handelskrig, der også har øget flere andre landes eksport, om end i noget mindre omfang.

Det er blandt andet vietnamesiske leverandører af møbler og tilbehør til mobiltelefoner, der har oplevet en stigende efterspørgsel i USA som følge af den amerikanske straftold på 25 pct., som mange kinesiske eksportører er blevet pålagt. Omvendt har Kinas straftold på en række amerikanske varer også betydet, at flere lande har snuppet noget af USAs eksport til Kina.

Ikke overraskende

»Nogle eksportvirksomheder i USA og Kina er måske villige til at bruge noget af deres profit på at absorbere den ekstra told, og nogle multinationale virksomheder vil måske flytte produktionen tilbage til hjemlandet, men erfaringen viser, at den primære respons på øget told er, at handlen over tid flytter til andre lande,« skriver Nomura i den nye rapport.

For Jørn Fredsgaard Sørensen, der er afdelingschef i EKF Danmarks Eksportkredit, og som har boet i Vietnam, er det ikke overraskende, at den amerikanske straftold på varer produceret i Kina har øget efterspørgslen efter varer fra det sydøstlige naboland.

For Vietnam er allerede et stort eksportland, ligesom gode erhvervsvilkår har fået mange udenlandske virksomheder til at etablere produktion i landet de seneste år.

»Mange af de virksomheder, der er i Asien, har en Kina-plus-en-strategi, hvilket betyder, at de har produktion i Kina plus et andet asiatisk land. Og det andet land er ret ofte Vietnam,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen og fortsætter:

»Så for de virksomheder, der har produktion i begge lande, har det været ret nemt at flytte noget af produktionen fra Kina til Vietnam, fordi man allerede var etableret.«

Selv om Vietnam allerede har oplevet en stor stigning i eksporten som følge af handelskrigen mellem USA og Kina, er der mulighed for, at landets eksport vil stige endnu mere, hvis Donald Trump gør alvor af sin trussel om at lægge told på flere varegrupper.

Det truede han senest med mandag. Denne gang kom truslen om at lægge told på varer med en samlet værdi på 300 mia. dollar som en reaktion på, at Kina endnu ikke har bekræftet, at landets præsident Xi Jinping vil mødes med Trump i forbindelse med det snart forestående G20-topmøde i den japanske by Osaka. Bliver truslen til virkelighed, vil det være en markant eskalering af handelskrigen fra det nuværende niveau, hvor USA har lagt told på kinesiske varer med en samlet værdi på 250 mia. dollar, mens Kina har svaret igen ved blandt andet at lægge straftold på amerikanske varer med en samlet værdi på omtrent 110 mia. dollar.

Handelskrig på mange fronter

Selv om øget straftold fra enten USA eller Kinas side vil flytte mere handel til Vietnam og andre lande, understreger Nomura, at den samlede konsekvens af handelskrigen er negativ for verdensøkonomien. Dermed er Nomura på linje med mange andre banker og organisationer som Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD, der har advaret om handelskrigens negative konsekvenser for resten af verdensøkonomien.

Dertil kommer den usikkerhed, der skyldes, at Donald Trump heller ikke har været bleg for at lægge sig ud med andre lande. Senest var det Mexico, der fik ørerne i maskinen, da Trump brugte truslen om straftold til at presse Mexico til kontrol med de store migrationsstrømme til USA. Tidligere har Trump også udtalt sig kritisk om den store eksport af biler og landbrugsvarer fra Europa til USA.

Det efterlader selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt Trump kan finde på at starte en handelskonflikt med Vietnam. Og det er et rigtig godt spørgsmål, mener Jørn Fredsgaard Sørensen.

»For Vietnam har faktisk været meget tæt på at blive labelled som en valutamanipulator,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen og fortæller, at USA hvert halve år laver en liste over, hvilke lande der manipulerer med deres valuta ud fra en række kriterier. Og netop valutamanipulation har været noget, som Donald Trump har kritiseret Kina for i skarpe vendinger og brugt som argument for handelskrigen.

Det kan dog være svært at gennemskue, præcis hvilke motiver der ligger bag den amerikanske præsidents handelsaggressioner, fortsætter Jørn Fredsgaard Sørensen.

»Trump kan have to motiver til det, han gør. Han kan ønske at nedbringe det amerikanske handelsunderskud helt generelt, og så er han jo nødt til at skyde på alle dem, der har et stort handelsoverskud med USA. Men hvis motivet er at få Kina til at spille efter nogle spilleregler, der minder mere om dem, vi andre spiller efter, så kan han jo godt nøjes med at føre en handelskrig mod Kina og lade Vietnam gå fri,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen.

Hos Dansk Industri fremhæver underdirektør Peter Thagesen, at en handelskonflikt med Vietnam ikke ser særlig sandsynlig ud, netop fordi der er nogle helt specifikke forhold ved Kina.

»Man skal aldrig sige aldrig med Trump. Men nogle af de ting, som han har påpeget i samhandlen med Kina, det er noget, som gælder for Kina især,« siger Peter Thagesen.