Verden holder vejret og krydser fingre. Men coronakrisen bliver langvarig

Forårets forhåbninger om en hurtig økonomisk genrejsning efter coronanedlukningerne har lidt skibbrud. I nogle sektorer er der klare tegn på bedring, men de fortsatte restriktioner, grænselukninger og ophør af hjælpepakker betyder, at de kommende måneder og kvartaler kommer til at hakke i det. Dermed vil krisen også efterlade permanent arvæv i vores økonomier.

I takt med at den økonomiske coronakrise bider sig fast, øges risikoen for mere social uro. Vi skal langt ind i næste år, før vi kan begynde at lægge krisen bag os. Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Da det australske flyselskab Qantas tidligere på måneden kom med regnskab, var det med de samme blodrøde tal, som alle i rejsebranchen kan fremvise. Hvad der var særligt i regnskabsaflæggelsen, var en lille bemærkning om fremtiden: Qantas regner ikke med, at internationale flyvninger vil blive genoptaget før tidligst juli 2021. Bemærk »genoptaget«. Ikke »normaliseret«. SAS talte ved sin regnskabsaflæggelse om en normalisering af flytrafikken i 2022. Det er to år ude i fremtiden.

Væk er forårets håb om, at coronakrisen vil blive et V-formet forløb med hurtigt ned og hurtigt op i fart igen. Ganske vist har de første måneder vist V-agtige takter, men de seneste udbrud af smitte og myndighedernes restriktioner betyder, at forløbet i økonomien fremover bliver mere savtakket. Lidt op, lidt ned, men uden for alvor at lukke hullet, som coronakrisen har skabt. Det afventer en vaccine – og så nok lidt til.