Våbenhvile i handelskrigen rinder ud: Nu er Trump klar til »meget snart« at mødes med Kina

Handelskrigen mellem USA og Kina har længe vakt bekymring blandt økonomer og investorer, men nu kan en opblødning af spændingerne være på trapperne. Den amerikanske præsident Donald Trump er nemlig ifølge Det Hvide Hus villig til snart at mødes med Kinas præsident Xi Jinping.

Handelskrigen mellem USA og Kina har allerede kostet dyrt på økonomien og beskæftigelsen, men nu kan der være en opblødning på vej. NICOLAS ASFOURI/AFP/Ritzau Scanpix

USA og Kina har siden 2018 været i en ophedet handelskrig, efter præsident Donald Trump ad flere omgange har pålagt straftold på varer importeret fra Kina. Handelstvisten har vakt bekymring hos økonomer, virksomheder og investorer og flere gange sendt chokbølger gennem de globale aktiemarkeder

Men nu kan der være håb forude om en løsning på konflikten, selvom usikkerhederne fortsat er mange. USA's præsident Donald Trump er nemlig villig til snart at mødes med Kinas præsident Xi Jinping for at drøfte en mulig afslutning på striden mellem de to lande.