Ganske overraskende vokser det hjemlige detailsalg i Kina på et tidspunkt, hvor verdens næststørste økonomi står midt i en handelskrig med USA.

Detailsalget steg i maj med 6,4 procent, hvilket var langt mere end de forventede 4,9 procent, viser officielle data fra Kinas nationale statistiske kontor mandag morgen. Det er det største hop fremad siden december 2023, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.