Det er fortsat usikkert, hvordan amerikansk økonomi vil blive ramt af coronakrisen, men det er svært at overdrive, hvor vigtigt svaret er – for verdensøkonomien og dermed for dansk eksport. Og for aktiemarkedet, der lige nu håber på en hurtig normalisering.
Men 26 mio. nye ledige de seneste fem uger taler deres tydelige sprog. Aldrig har så mange mistet deres job på så kort tid. Desuden kan den amerikanske genåbning meget nemt blive en mere langvarig og rodet proces end i Europa.