USA skaber færre job end ventet i april – men lønpresset stiger

Den ventede jobfest i april blev lidt af en fuser. Den private sektor skabte langt færre job end forventet, og ledigheden steg en anelse. Alle andre indikatorer for arbejdsmarkedet er dog historisk stærke, og alt peger på et bragende opsving. Et hurtigt opsving vil sætte gang i rentefrygten og dermed også påvirke os i Danmark.

Det amerikanske samfund er nu tæt på at være tilbage på normalen uden coronarestriktioner, men jobmarkedet skuffede i april. Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix

I april sidste år blev rekorder slået på det amerikanske arbejdsmarked. Over 30 millioner borgere blev på én gang kastet ud i ledighed, da coronaen ramte, og ledigheden steg til det højeste niveau siden 1930erne. Det gik dog hurtigt fremad. I begyndelsen med store tab af menneskeliv til følge, men i takt med, at det amerikanske vaccineprogram har fået momentum, er helingen af amerikansk økonomi også gået hurtigere.

Derfor var den første reaktion efter USAs jobrapport for april også en skuffelse. Der blev »kun« skabt 266.000 nye job i april, og ledigheden steg marginalt til 6,1 procent. Under normale omstændigheder ville en sådan jobskabelse blive modtaget med kyshånd, men millioner af amerikanere er fortsat arbejdsløse som følge af coronakrisen. For at gøre ondt værre blev jobvæksten i de foregående måneder nedjusteret. Opsvinget har altså hidtil leveret langt færre job end tidligere forventet.