USA dropper anklage mod Kina for at sikre underskrift på handelsaftale

USA fjerner en alvorlig anklage mod Kina i den langvarige handelskrig. Det fører de to lande tættere på en forsoning og en afgørende underskrift på en ny handelsaftale.

USAs præsident, Donald Trump, har tidligere anklaget Kina for at manipulere med sin valutakurs og dermed skabe ulige konkurrence. Nu fjernes anklagen, forud for at en foreløbig handelsaftale mellem landene underskrives. Her ses han med Kinas præsident, Xi Jinping. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Gennem mere end 18 måneder har verdens to største økonomier gentagne gange bekriget hinanden ved at øge eller pålægge afgifter på hinandens varer.

Men nu tager USA og Kina et afgørende skridt mod at afslutte den tilspidsede handelskrig. Det sker, når landene onsdag skal underskrive en foreløbig handelsaftale i Washington.

For at sikre, at underskrifterne lander på papiret som aftalt, har USA truffet en forsonende beslutning for at løsne spændingerne yderligere mellem de to lande. Det amerikanske finansministerium har nemlig fjernet Kinas betegnelse som valutamanipulator, skriver blandt andre Financial Times.

Det stempel fik landet i august 2019, og det skabte stor utilfredshed i Beijing. Beslutningen om at fjerne Kina fra manipulatorlisten igen har fået valutakursen på kinesiske yuan til at skyde op til sit højeste niveau i fem måneder.

USA fjerner anklagen mod Kina, da landet i den kommende handelsaftale forpligter sig til ikke at presse sin valutakurs ned på et kunstigt niveau for at fremme sine egne konkurrencefordele.

»Kina har forpligtet sig til at afholde sig fra konkurrencemæssig devaluering og har lovet øget gennemsigtighed og ansvarlighed,« udtalte finansminister Steven Mnuchin i en pressemeddelelse.

Samtidig gjorde han det klart, at netop betegnelsen som valutamanipulator har været en af handelsaftalens væsentligste punkter.

Trumps kontroversielle træk

I den eskalerende handelskrig mellem landene har USA længe anklaget Kina for at manipulere med sin valutakurs for at gøre sine eksportvarer billigere og dermed mere konkurrencedygtige.

Inden det amerikanske finansministerium stemplede Kina som valutamanipulator, dykkede kursen på yuan voldsomt og blev svækket til syv yuan for en dollar. Det var det laveste niveau siden finanskrisen.

USAs præsident, Donald Trump, kaldte det dengang for et »næsten historisk lavpunkt«. Kort efter resulterede det i, at Kina for første gang siden 1994 fik betegnelsen valutamanipulator.

Tiltaget blev anset som endnu et af Trumps kontroversielle træk. Betegnelsen blev af kritikere kaldt en symbolsk straf, og det blev anset som en strategi, der skulle presse Kina i forhandlingerne om en ny handelsaftale.

I praksis havde det lille effekt, vurderede eksperter. Ifølge amerikansk lov ville en sådan stempling som valutamanipulator normalt føre til øgede afgifter på importvarer, der kommer fra manipulatoren. I dette tilfælde var USA dog allerede godt i gang med at fordyre alle importvarer fra Kina.

Hvorvidt betegnelsen som valutamanipulator egentlig havde hold i virkeligheden, var også tvivlsomt, mente Den Internationale Valutafond (IMF), som ikke bakkede USA op i konklusionen om, at Kina havde manipuleret med sin valutakurs.

Kina vil fremover være registreret på en liste over lande, hvis finanspolitik kræver »nøje opmærksomhed«. På listen finder man også Schweiz, Tyskland, Sydkorea, Japan, Italien, Irland, Malaysia, Singapore og Vietnam.

Hvor den foreløbige handelsaftale helt præcist lander, er stadig uklart. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er USA og Kina nemlig endnu ikke helt enige om aftalens endelige tekst.