Analyse: Handelsfreden sænker sig i Washington

USA og Kina lykkedes fredag med at nå til enighed om en delaftale i handelskrigen. Den dækker dog ikke de store og vigtige spørgsmål, der for alvor har betydning for amerikansk økonomi – og verdensøkonomien. Men aktiemarkederne er glade.

Aktiemarkederne har endnu en gang taget godt imod tegn på en delaftale i handelskrigen mellem USA og Kina. Især transport og logistik har fået gavn af de bedre udsigter for verdenshandlen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sun Yilei/Ritzau Scanpix

Man kommer næsten i julehumør over udviklingen i præsident Trumps handelskrige. Tidligere på ugen kom en opdatering af den nordamerikanske frihandelsaftale i hus, og fredag blev en vigtig delaftale i handelskrigen med Kina så lukket.

Allerede torsdag florerede rygterne om en handelsaftale, og troen på en aftale tog yderligere til, da Trump samme dag selv udsendte et tweet med en melding om, at en stor handelsaftale var tæt på. Især tonen i tweetet var med til at skabe forhåbninger om en aftale. For første gang var det ikke kun, »Kina vil have en aftale«, men nu med tilføjelsen »det vil vi også«.  Det var en tilføjelse, som den kinesiske regerings engelsksprogede propagandaavis Global Times hæftede sig ved – og dermed også styret i Beijing.

Fredag bekræftede Kina så, at en delvis handelsaftale med USA var faldet på plads, og kort tid efter fulgte Trump op med et tweet om, at USA havde indgået en »fantastisk« aftale med Kina.

Det fik for alvor champagnepropperne til at springe på aktiemarkederne. Verden over har globale aktieindeks fra MSCI-indeks til det danske C25-indeks ramt rekordniveauer i denne uge.

Aftalen er ikke den store og forkromede, der afslutter alle handelsforviklinger mellem USA og Kina. Det er den delaftale (fase 1), som parterne har forhandlet om siden midten af oktober. Der er heller ikke noget, der peger på overraskelser i forhold til de kinesiske indrømmelser. Det drejer sig fortsat om større indkøb af amerikanske landbrugsprodukter, der skal forbedre forholdene i de trængte og politisk vigtige landbrugsstater i Midtvesten. Kina har allerede markant forøget købet af blandt andet sojabønner og svinekød.

Aftalen er tilrettelagt som noget for noget. Kina skal løbende overholde delmål, og USA forbeholder sig ret til at skrue op for straftolden igen, hvis målene ikke overholdes. Det er der heller ikke noget nyt i.

Ifølge et tweet fra Trump indebærer aftalen, at USA vil fastholde toldsatsen på varer med en samlet værdi på 250 mia. dollar på 25 pct. Samtidig vil toldsatsen på en række andre varer med en værdi på 120 mia. dollar blive nedsat med 7,5 procentpoint. Ved redaktionens afslutning fredag eftermiddag var der dog ikke fuld klarhed over de to parters indrømmelser. Men det tegner til en mere vidtgående amerikanske indrømmelser, end Trump havde håbet på.

Aftalen er dermed først og fremmest en stor sejr for de kinesiske myndigheder, der har anvendt presset fra den amerikanske valgkalender til at opnå store indrømmelser. Med aftalen kan straftolden reduceres til et håndterbart niveau, uden at Kina har givet indrømmelser på de store spørgsmål. Det drejer sig primært om den tvungne overførsel af teknologi fra vestlige virksomheder til kinesiske partnere ved produktion i Kina og den udbredte anvendelse af statsstøtte til at fremme den kinesiske industrielle strategi om at blive førende i en lang række højteknologiske sektorer.

Disse spørgsmål må nok forventes at blive skubbet til den anden side af præsidentvalget i november 2020. Dermed har Kina endnu en gang købt sig tid – og det er lige nu lidt svært at se, hvad præsident Trump for alvor kan true med i en opblusset handelskrig, når nu man ruller straftolden tilbage for at få solgt flere lavteknologiske sojabønner.

Delaftalen forhindrer heller ikke de teknologiske stridigheder i at fortsætte. Således har både den amerikanske Kongres og de kinesiske myndigheder de seneste uger taget skridt i retning mod at begrænse anvendelsen af hinandens teknologier i den offentlige sektor, for USAs vedkommende både kommunikationsteknologi og alt fra droner i forsvaret til bybusser. Kina har pålagt offentlige myndigheder at skille sig af med al amerikansk software og hardware inden for tre år.

Det er også værd at bemærke den række af fravalg af Huawei i europæiske 5G-netværk de seneste dage. Der er ikke tale om direkte restriktioner, men EU vil stramme sikkerhedskravene til samtlige leverandører – og så er det Huawei, der bliver ramt. Det er en direkte udløber af det amerikanske pres og afspejler den del af handelskrigen, der endnu er uafsluttet. Det er kampen om det globale teknologiske herredømme.