Unik dansk model under pres – derfor kræver 3F mere i dagpenge

3F vil have mere i dagpenge eller mere sikkerhed i form af opsigelsesvarsler. Dansk Arbejdsgiverforening ser det ikke som en god idé.

Modellen for, at ufaglærte kan hyres og fyres, er udfordret, mener Nina Smith, formand for regeringens Reformkommission og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Arkivfoto: Morten Germund/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I Danmark har vi siden tidernes morgen haft et særkende: Virksomheder kan hyre og fyre timelønnede, herunder ufaglærte, fra time til time.

Det er afgørende for, at virksomheder hurtigt kan tilpasse sig konjunkturerne, og vi undgår høj ledighed som eksempelvis i de sydeuropæiske lande. Det er en del af den såkaldte flexicurity-model.

Men torsdag udtalte Nina Smith, formand for Reformkomissionen, at hun er bekymret for, at modellen er under pres fra en stigende grad af fratrædelsesvilkår for ufaglærte. Hun er tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Helt konkret mener hun, at det er et problem, at ufaglærte får opsigelsesvarsler, og arbejdsgiverne skal betale afskedigelsesgodtgørelser i stil med godtgørelser til personer, som er ansat på funktionærloven. Altså personer, som er ansat på månedsløn og med opsigelsesvarsler.

Flexicurity er primært bygget på en balance mellem høj fleksibilitet, og at virksomhederne nemt kan komme af med folk, der så kan få dagpenge.

Imidlertid har formand for 3Fs Industrigruppe Mads Andersen ikke indtrykket af, at der er sket en stor stigning blandt fagforbundets medlemmer. Men hvis det forekommer, er det på et lokalt niveau, som han ikke kender til. Dog kan det blive en realitet med en udbredelse.

»Ønsket om mere tryghed i ansættelser i lokalaftaler (eksempelvis opsigelsesvarsler, red.) vil fortsætte, hvis dagpengene bliver ved med at blive udhulet,« siger han.

Formand for Reformkomissionen, Nina Smith, er bekymret for, at ufaglærte i stigende grad begynder at få opsigelsesvarsler i stil med personer, som er ansat under funktionærloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Derfor ønsker 3F også en hævet dagpengesats. Og hvis det ikke sker, fortæller Mads Andersen, kan det lægge et pres på 3F til de næste års overenskomstforhandlinger.

»Det er klart, at medlemmerne stiller kravene og ønskerne til overenskomstforhandlingerne, og jo mere de oplever, at flexicurity-modellen ikke hænger sammen på en udhuling af dagpenge, jo større incitament vil der være til at stille større krav til at få opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse i sektoroverenskomsterne,« siger han.

Med andre ord vil 3F gerne have mere i dagpenge eller mere sikkerhed for at redde fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Hverken mere i dagpenge eller bedre fratrædelsesvilkår for ufaglærte

Erik E. Simonsen, vicedirektør og chef for arbejdsmarked og beskæftigelse i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), ser dog ikke det som en god løsning.

Han mener, at opsigelsesvarsler og afskedigelsesgodtgørelser for ufaglærte er med til at svække Danmark som nation.

»Hvis tingene måtte bevæge sig i den retning, så er vi med til at svække Danmark som nation. Der er ingen logik i det,« siger Erik E. Simonsen.

Samtidig er det i DAs øjne også uklogt, at væsentligt flere skal have en højere dækning af dagpenge.

»Det vil medføre et svækket incitamentet til selv at søge beskæftigelse. Dér bør vi ikke bevæge os hen. Det ville være uklogt for hele Danmark,« siger han.

Arbejdsgiver forsigtig med at ansætte

Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, peger på, at faldende dagpenge er et problem for flexicurity-modellen. Samtidig vil en mulig udbredelse af opsigelsesvarsler og afskedigelsesgodtgørelse også udfordre modellen.

»Hvis det breder sig i fremtiden, er det noget, der kan hæmme den fleksibilitet og mobilitet, der er på arbejdsmarkedet. Det kan gøre arbejdsgiverne mere forsigtige i forhold til at rekruttere, fordi det bliver dyrere at have arbejdskraft,« siger han.

Han kan godt genkende, at der findes eksempler på, at ufaglærte får bedre fratrædelsesvilkår, men omfanget af det er endnu ikke undersøgt.

Dog påpeger han, at det er en større opgave, hvis man skal ud og kigge på de lokale aftaler og ikke bare sektoroverenskomsterne for at undersøge det.

Men det bliver også på den anden side svært fra politisk side at afskaffe opsigelsesvarsler og afskedigelsesgodtgørelser for ufaglærte. Det skyldes den danske model, hvor eventuelle opsigelsesvarsler for de ufaglærte er en sag for arbejdsmarkedetsparter i form af fagforeninger og arbejdsgivere. Det blander regeringen sig ikke i.

Derfor tydeliggør Mikkel Mailand, at det er op til arbejdsmarkedets parter, om de vil følge en opfordring til, at de to vilkår ikke kan indføres for ufaglærte.

»En anden mulighed er, at man kan tage fat i for eksempel dagpengesystemet. Eller man kan kigge på, hvordan man kan hjælpe afskedigede medarbejdere videre,« siger han.

Reformkommissionen kom torsdag med en ny rapport om fem problemer, der kan blive en alvorlig byrde for den danske velfærdsmodel. I udfordring nummer fem om højere produktivitet i Danmark skriver kommissionen, at det bør undersøges, om modellen i disse år er udfordret, hvilket er Nina Smiths bekymring.