Den russiske regering skal onsdag betale renter på noget af landets store statsgæld.

I alt skal Rusland betale renter for 117 millioner udstedt i dollar på to obligationsserier.

Lavpraktisk betragtet har Rusland ikke tænkt sig at betale i dollar: Rusland vil i stedet betale i rubler, den russiske møntfod, hvilket præsident Vladimir Putin har underskrevet et dekret om.

»Når man har indgået en kontrakt i dollar, og der ikke står noget med, at man kan betale i rubler, så bryder man kontrakten, hvis man ikke vil betale i dollar. Det betyder, at man er i en teknisk betalingsstandsning – eller en selvvalgt betalingsstandsning – fordi man har standset sine betalinger,« forklarer Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie.

Situationen har fået internationale medier, herunder The Guardian og nyhedsbureauet Reuters, til at skrive, at det vil betyde, at Rusland går statsbankerot.

For nuværende er ordet »statsbankerot« dog misvisende, siger Ulrik Bie:

»For det vil sige, at landet ikke kan svare sine udgifter. Det kan Rusland dog godt, men Rusland vil og kan ikke svare sine gældsforpligtelser i dollar. Og der er stor forskel på dette.«

Ikke Ruslands store bekymring

Hvis tilbagebetalingen af Ruslands statsgæld bliver misligholdt, vil det blandt andet betyde, at det stort set bliver umuligt for Rusland at optage lån på de internationale kapitalmarkeder.

Det kunne Rusland i forvejen ikke, konstaterer Ulrik Bie.

Så det kommer egentlig ikke til at betyde noget for Rusland i praksis?

»Nej. Det vil betyde, at alle deres obligationer får en dårlig rating, men dette er også ligegyldigt, for eksisterende investorer skal sælge alligevel, fordi de ikke længere må eje russiske statsobligationer. Så rammer det russiske banker i deres kreditvurdering, men russiske banker er ligeledes i et stort omfang afskåret fra at finansiere sig på de vestlige markeder,« siger Ulrik Bie:

»Der, hvor det bliver interessant, er, at russiske virksomheder skylder store summer væk i dollar. Hvis de også begynder at misligholde gælden og ikke betale renter og afdrag i dollar eller euro, som de skal, så kan investorer gå til retten, og så kan man begynde at gøre udlæg i fysiske aktiver.«

Det er akkurat, som hvis man ikke betaler afdraget på realkreditlånet, så kan realkreditinstituttet komme og tage huset. Sådan fungerer det også med disse lån, lyder det.

Sammenlignet med den økonomisk pressede situation, som Rusland grundet de historiske sanktioner står i lige nu, så er dette ikke Ruslands »helt store bekymring«.

»Der, hvor det begynder at blive kritisk for Rusland – og det er en situation, der ikke er langt væk – er, at vi ser et langsomt kollaps i den russiske økonomi,« vurderer Ulrik Bie:

»Vi vil gerne have, at det sker fra den ene dag til den anden, men det går alligevel ret hurtigt med, at den moderne del af økonomien holder op med at fungere. Og samtidig har man enorme udgifter til at føre krig. Og så er det, at man fra dag til dag begynder at have underskud og begynder at mangle penge til at svare sine udgifter.«

Det er en situation, der kan tvinge Rusland til at sætte fart på seddelpressen, og hvis det sker, kommer der en egentlig statsbankerot, forklarer Ulrik Bie:

»Det sker, når pengene lige pludselig mister sin værdi, og hvor man skal trykke flere og flere pengesedler for at dække det samme underskud. Det er dét, vi prøver at fremprovokere fra Vestens side, men det sker ikke onsdag ved manglende betaling af renter i dollar.«