Udbetaling af indefrosne feriepenge kan skabe omkring 30.000 arbejdspladser

Det vil skabe omkring 30.000 arbejdspladser, hvis danskerne får udbetalt de penge, som de har fået indefrosset i forbindelse med overgangen til den nye ferieordning. Det vurderer både Dansk Erhverv og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det kan skabe omkring 30.000 arbejdspladser, hvis danskernes indefrosne feriepenge bliver udbetalt. Idet danskerne forventes at ville bruge en stor del de udbetalte penge på forbrug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Danskernes indefrosne feriepenge kan skabe omkring 30.000 arbejdspladser, hvis de bliver udbetalt.

Det vurderer både Dansk Erhverv og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Mere præcist lyder vurderingen fra Dansk Erhverv, at det vil skabe 32.000 arbejdspladser, hvis danskerne får udbetalt de omkring 100 milliarder kroner, der er blevet indefrosset i forbindelse med overgangen til den nye ferielov, som træder i kraft i september 2020.

Hos AE er vurderingen lidt lavere. Her er forventningen, at udbetalingen af de indfrosne feriepenge vil skabe 26.500 arbejdspladser.

Under coronakrisen er det fra flere sider blevet fremhævet, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge er en oplagt måde at give dansk økonomi en saltvandsindsprøjtning på. Men debatten fik nyt liv mandag, efter at professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen udtrykte støtte til forslaget i et interview med Politiken.

»Det vil udløse så pænt store udbetalinger til borgerne, at det formentlig kan gøre arbejdet – og få sat tilstrækkeligt gang i efterspørgslen og forbruget i en første runde af den økonomiske genopretning«, sagde Torben M. Andersen til Politiken.

Den store usikkerhedsfaktor

Hvis de 100 milliarder kroner i feriepenge udbetales, skal der betales skat af pengene. Derefter vil der være omkring 55 milliarder kroner tilbage, som danskerne kan anvende til forbrug eller på opsparing.

Både AE og Dansk Erhvervs analyse af jobeffekten er baseret på den forudsætning, at 60 procent af de udbetalte feriepenge vil blive brugt på tøj, restaurantbesøg eller andre former for forbrug. Det svarer til den andel, som danskerne brugte på forbrug, da de såkaldte SP-penge blev udbetalt i 2009.

»Det er en beregning, der selvfølgelig er forbundet med en vis usikkerhed. Forbruget kan både blive højere eller lavere end de 60 procent,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Af analysen fra AE fremgår det, at beskæftigelsen vil øget med 35.500 personer, hvis forbruget bliver skruet op til 80 procent. Det vil nogenlunde svare til det antal job, der blev skabt under de gode år under jobfesten, der kørte fra efteråret 2013 og frem til coronakrisen.

Hos AE understreger man dog også, at den store usikkerhedsfaktor er, hvor mange penge der rent faktisk vil blive brugt på forbrug, hvis de indefrosne feriepenge bliver udbetalt.

»Det er klart, at tiltaget med feriepengene kræver, at man tror, at folk vil gå ud og bruge pengene. Det så vi, at de gjorde dengang med SP-pengene. De kom et stykke inde i finanskrisen, men hvor det stadig så ret slemt ud, og de gav en ganske god effekt med et ekstra forbrug,« har Sofie Holme Andersen, analytiker i AE, tidligere fortalt til Berlingske.

Mange af de indefrosne feriepenge står fortsat hos virksomhederne. Derfor har flere påpeget, at udbetalingen af feriepengene afhænger af, at der findes en løsning, hvor virksomhederne får mulighed for at låne pengene af staten, indtil de skulle være udbetalt. På den måde vil udbetalingen ikke gå ud over virksomhedernes likviditet.