Tyskland har gas til mindre end tre måneder

Hvis Rusland lukker helt for gashanerne, vil tyskerne kun kunne klare sig i 2½ måned. I Sverige er et af de gamle kraftværker på tung brændselsolie blevet startet igen for at sikre strøm nok.

Tyskland forsøger desperat at få fyldt gaslagrene hurtigst muligt med truslen om en russisk lukning hængende over hovedet. Men selv hvis man når målet, er der kun gas til under tre måneders forbrug. John MacDougall/AFP/Ritzau Scanpix

Tyskland vil have gaslagre til mindre end tre måneders forbrug, hvis Rusland skulle lukke for hanerne. Samtidig er Sverige gået i gang med at bruge oliefyrede kraftværker for at holde lysene tændt i den sydlige del af landet.

De tyske gasreserver er ved at blive bygget hurtigere op end normalt, men der vil stadig ikke være gas nok til at stå igennem den kommende vinter, skriver det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg.