Tyskere og briter spreder skræk i de danske eksportvirksomheder – over 180.000 danske job kan blive ramt

Den globale usikkerhed giver danske virksomheder store udfordringer på fire af vores største eksportmarkeder. Det kan ramme hele den danske økonomi og rigtig mange danske job.

danske virksomheder er underleverandør blandt andet til den store tyske bilindustri. Men de danske virksomheder er udfordret på det tyske marked, fordi den tyske økonomi har det svært. KAI PFAFFENBACH

Den globale usikkerhed skaber store rystelser på fire af Danmarks største eksportmarkeder, og det spreder skræk i de danske eksportvirksomheder. Den danske eksport til Storbritannien dykker, og der er stilstand i eksporten til Tyskland og Sverige.

Hvis ikke de danske virksomheder får mere gang i vores største eksportmarkeder i det kommende år, vil det ramme hele den danske økonomi, og det kan være med til at sætte vores opsving i stå.