Trump svinger kniven over Hongkongs særstatus – nu er det »bare« Kina

Præsident Donald Trump fjernede i går Hongkongs særlige vilkår. Nu bliver det mest af alt betragtet som en by i Kina. Samtidig vil USA nu ramme banker, der hjælper med implementeringen af den nye sikkerhedslov. Kina klager over indblanding i indre anliggender og truer med gengældelse.

Præsident Trump har fyret det tunge skyts af mod Kina over den nye sikkerhedslov for Hongkong, der undergraver den tidligere britiske kronkolonis hidtidige særstatus. Kina har svaret hårdt igen. Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix

Der blev ikke lagt fingre imellem, da USAs præsident, Donald Trump, tirsdag annoncerede nye tiltag rettet mod Kina som følge af Hongkongs sikkerhedslov: »Deres frihed bliver taget fra dem. Deres rettigheder bliver taget fra dem. Og med dem forsvinder Hongkong, for byen vil efter min mening ikke længere være i stand til at konkurrere med frie markeder.«

Klar tale.