Trump rammer EU på handel – men det er efter reglerne

Præsident Trump har indført straftold på europæiske varer, men det er sket efter bogen i henhold til gældende international ret og ikke ved brug af amerikansk særlovgivning. Det er dog yderligere en optrapning af handelskonflikten med EU, og yderligere problemer venter forude. En handelskrig på tværs af Atlanten ville ramme begge økonomier hårdt.

LUFTHANSA-FRANCE/
De fire Airbus-lande: Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien vil blive hårdest ramt af de nye højere amerikanske toldsatser. Arkivfoto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Så blev straftold-battet igen svunget i Washington.

Præsident Donald Trump lagde onsdag aften straftold på europæiske varer for 7,5 mia. dollar og optrappede dermed igen den simrende handelskonflikt på tværs af Atlanten. Det er resultatet af en amerikansk sejr ved den internationale handelsorganisation WTO om ulovlig statsstøtte til den europæiske flyproducent Airbus. Der blev lagt ti pct. told på store passagerfly, hvilket alene drejer sig om Airbus-fly, og 25 pct. told på en række landbrugsvarer og industrivarer. EU kan efter international ret ikke svare igen på denne isolerede sag.

De nye amerikanske sanktioner er udformet, så USA primært rammer varer fra de fire Airbus-lande: Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien. Men der er også en lang række varer fra de øvrige lande, herunder Danmark.

Det amerikanske handelsministerium (USTR) gør opmærksom på, at dommen fra WTO giver dem ret til at lægge 100 pct. straftold på varer, og at de annoncerede toldsatser og udvalget af omfattede produkter derfor kan ændres uden varsel.

Læs her: Den amerikanske meddelelse om indførelse af straftold

Læs her: Den europæiske meddelelse om Airbus/Boeing striden

Denne sag er efter bogen

Mens mere straftold passer ind i fortællingen om præsident Trumps generelle handelspolitik, så er netop denne sag ikke et resultat af udnyttelsen af amerikanske særregler. Trump er den tredje præsident, der har håndteret to parallelle sager ved den internationale handelsorganisation WTO. USA beskylder EU for ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus. EU beskylder USA for ulovlig statsstøtte til flyproducenten Boeing.

USA har nu vundet sin sag, men EU vil også komme til at vinde sagen om ulovlig støtte til Boeing, når den endelige kendelse kommer til foråret. Dermed vil EU kunne pålægge straftold på amerikanske varer, uden at USA kan svare igen. EU offentliggjorde allerede i april en bruttoliste over, hvilke amerikanske varer der påtænkes at blive ramt, når det sker.

Netop fordi begge parter vil blive dømt og dermed kan pålægge hinanden straftold, udsendte EUs afgående handelskommissær Cecilia Malmström en åben appel til den amerikanske regering om ikke at indføre straftold nu. Det virkede ikke, og vi afventer nu, om EU proaktivt vil indføre straftolden på amerikanske varer.

Det amerikanske skridt er ikke blevet vel modtaget blandt flyselskaber i USA. Ifølge Reuters udtalte flyselskabet Delta, at det vil ramme selskabets profit og »alvorligt skade amerikanske luftfartselskaber, de millioner, der arbejder i flyindustrien, og den rejsende offentlighed«. Delta er et af de få amerikanske selskaber, der har satset på Airbus-fly og nu vil skulle betale straftold, når nye fly leveres. Dertil kommer, at straftolden vil gøre alle Airbus-fly dyrere i USA, hvilket styrker Boeings forhandlingsposition og dermed villigheden til at give rabatter på flyordrer. Airbus har en fabrik i USA, der producerer A320-fly. Da flydele ikke er omfattet af den nye straftold, vil samlede fly herfra ikke blive påvirket af straftolden.

Meget mere handelskrig

Selv om denne runde af handelskonflikten er spillet efter internationale regler, så er den også et element i præsident Trumps samlede handelspolitik. Trump havde ikke behøvet at pålægge tolden, men valgte at bruge det til at presse EU. EU (og Danmark) har et stort handelsoverskud med USA, og derfor har præsident Trump flere gange karakteriseret EU som en økonomisk »fjende«. Det er særligt industrivarer fra Tyskland, der har været i præsidentens sigtekorn, men for nylig er også fransk vin kommet i fokus som følge af en fransk teknologiskat.

EU undgik sidste sommer med nød og næppe en åben handelskrig, og de to parter forhandler nu om en handelsaftale på industrivarer, men ikke biler.

USA ønsker også at inddrage landbrugsvarer i forhandlingerne, men det er EU indædt imod, da det kan betyde, at det europæiske marked skal åbnes for amerikanske varer, som vi indtil nu har holdt ude med henvisning til forbrugerbeskyttelse. De forhandlinger pågår – men med ringe fremdrift. Til gengæld har man i Bruxelles været god til at fortælle om alle de amerikanske sojabønner, som bliver købt af europæiske landmænd.

Forude venter også en mulig optrapning af handelskrigen med inddragelse af den europæiske bileksport. Præsident Trump instruerede i maj sine handelsforhandlere om at finde en aftale med EU om en »frivillig« begrænsning af europæisk bileksport. Det vil EU ikke, og Trump har truet med endnu mere straftold. Dette vil ske uden for WTOs regler med henvisning til amerikansk national sikkerhed og åbner dermed for den samme gradvise optrapning, som er set i handelskrigen mellem USA og Kina. USA og EU har allerede taget første runde om »national sikkerhed«, da Trump sidste år indførte straftold på stål og aluminium.

Mens der har været bred politisk opbakning i Washington til Trumps handelskrig med Kina, forholder det sig anderledes med EU. EU er USAs største eksportmarked, og erhvervsinteresser er filtret ind i hinanden. Derfor vil de økonomiske konsekvenser for amerikansk erhvervsliv også være langt større, hvis en handelskonflikt med EU bliver til en egentlig handelskrig. Kongressen – både demokrater og republikanere – kan derfor forventes at give præsidenten modstand. Men om sådanne argumenter bider på en præsident, der lige nu har brug for at vise handlekraft, er et åbent spørgsmål.