De økonomiske regnemaskiner er udfordret af hastige forandringer i den globale økonomi, der har vendt op og ned på alt, hvad der kan defineres som normalt. Dertil kommer en meget unormal politisk situation, hvor de to traditionelle bastioner for stabilitet – USA og Storbritannien – nu er kilder til ustabilitet. Resultatet er, at virksomhederne er på bar bund i forhold til udsigterne for næste år.
I disse dage lægger regeringen sidste hånd på sit første forslag til en finanslov. I gamle dage ville en konjunkturanalyse være en vigtig forudsætning, for aktiviteten i dansk økonomi bestemmer i høj grad, hvordan den faktiske balance ender. Eksempelvis vil en lavkonjunktur give færre skatteindtægter og flere udgifter til overførselsindkomster. Men i dagens verden er sådanne forhold som årets overskud og underskud mindre væsentlige; i dag ser vi i vurderingen af finanspolitikken på det fiktive råderum og den lige så fiktive strukturelle balance. Hvordan budgetbalancen faktisk ender, ved de færreste.
Men ude i virkeligheden er verden anderledes hård og brutal. Virksomhederne udarbejder i disse uger og måneder budgetter og planer for 2020. Udsigterne for indtægter og udgifter er altafgørende for en virksomheds eksistens. Skal man investere mere? Ansætte flere? Eller satse på helt nye markeder og forretningsområder? Skal der skæres ned?
