Troels Lund: Vi skal lære af nordmænd og svenskere

Hvordan har svenskere og nordmænd fået deres seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet? Regeringens seniortænketank skal finde ud af, om de gode norske og svenske erfaringer kan overføres til Danmark.

Hvad kan vi i Danmark lære af, at de svenske seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet end de danske? Det vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gerne have svar på. Fold sammen
Læs mere
Foto: INTS KALNINS

I Sverige og Norge er seniorerne mere aktive på arbejdsmarkedet end i Danmark. Det skal vi lære af, så vi kan geare de danske seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, i takt med at vi lever længere og længere.

Budskabet kommer fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det kommer på baggrund af, at tal fra EUs statistikbank, Eurostat, viser, at beskæftigelsen for personer mellem 55 og 64 år er højere i Sverige og Norge, end den er i Danmark. Det er målt på den såkaldte beskæftigelsesgrad. Den fortæller, hvor stor en andel af befolkningen i en given alder der er i job.

I Danmark er diverse reformer med til at sikre, at vi fremover skal blive længere på arbejdsmarkedet, men Troels Lund Poulsen understreger, at det ikke er nok bare med reformerne. Derfor har regeringen netop nedsat en seniortænketank, og den skal blandt andet vende blikket mod de andre skandinaviske lande.

»Der er ingen tvivl om, at vi i takt med den stigende levealder også bliver nødt til at se på, hvordan vi kan få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er et komplekst spørgsmål. I den forbindelse skal vi selvfølgelig se på, hvad vores nabolande gør,« siger Troels Lund Poulsen.

»Det er baggrunden for, at seniortænketanken har igangsat en ekstern analyse, der blandt andet skal belyse forskellene i tilbagetrækningsalder, og hvad der får seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet i Norge og Sverige. På den baggrund vil seniortænketanken komme med forslag til, hvordan de gode erfaringer kan overføres til Danmark,« siger Troels Lund Poulsen, der samtidig fremhæver, at der rent politisk bliver forhandlet om en ny og bedre arbejdsmiljøindsats, som på sigt ligeledes er meget afgørende for, at vi kan få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Vil gerne blive

Som tidligere beskrevet i Berlingske vil vi efter 2030 få verdens højeste pensionsalder. Startskuddet til den forhøjede pensionsalder er tilbagetrækningsreformen fra 2006. Den gør, at alderen for folkepension vokser, efterhånden som danskerne i gennemsnit lever længere og længere.

Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

»Der er ingen tvivl om, at vi i takt med den stigende levealder også bliver nødt til at se på, hvordan vi kan få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. «


Hos Socialdemokratiet er beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen enig i, at der skal gøres et stykke arbejde for at få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Han fremhæver, at han møder flere og flere, der gerne vil blive i jobbet.

»Der er stadig flere, som kan arbejde længere, og jeg tror også, at der er flere og flere, som ønsker at gøre det. I den sammenhæng skal vi sørge for et ordentligt arbejdsmiljø. Det skal blandt andet være muligt for dem, som ikke kan klare det længere, at lave et sporskifte. Vi kan også se på seniorførtidspensionsordningen. Men den anden del er, at vi samtidig er nødt til at give en rettighed til at gå tidligere på pension for dem, som er nedslidte,« siger Leif Lahn Jensen.

Med sidstnævnte henviser Leif Lahn Jensen til partiets pensionsudspil, som har været stærkt omdiskuteret. Udspillet har dog sat gang i, at der i øjeblikket under Troels Lund Poulsen kører forhandlinger om ordninger rettet mod dem, som er nedslidte.

Fra Troels Lund Poulsen lyder meldingen, at »de, der er nedslidte, så de ikke længere kan arbejde, selvfølgelig skal have ordentlige muligheder for at kunne trække sig tilbage«.