Topøkonom: Højere renter er kommet for at blive – det skubber de unge længere væk fra boligmarkedet i København

Boligejerne kan godt glemme alt om fastforrentede boliglån med en rente tæt på nul. Den slags drømmelån kommer vi ikke tilbage til, og det vil få stor betydning for boligmarkedet, fremhæver topøkonomen Helge Pedersen fra Nordea.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen forventer, at Den Europæiske Centralbank vil sænke renten for første gang i juni i år. Men det vil ikke nødvendigvis give den store hjælp til de danske boligejere. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen

Før pandemien brød ud, betød tiden med de uhyre lave renter, at det kun kostede 3.610 kroner om måneden før skat at låne en million kroner.

I dag koster det 5.521 kroner før skat at låne en million kroner. Det er en stigning på lidt mere end 50 procent. Og det niveau må vænne os til er kommet for at blive.