Topadvokat, tidligere ATP-direktør og magtfuld pensionsboss skal styre ny statslig milliardfond

En række kendte erhvervsprofiler skal stå i spidsen for Danmarks Genopretningsfond, der skal hjælpe store samfundsbærende virksomheder med at komme igennem coronakrisen. Blandt bestyrelsesmedlemmerne i den nye fond er tidligere ATP-topchef Carsten Stendevad.

Tidligere ATP-topchef Carsten Stendevad er blandt bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks Genopretningsfond. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix Mathias Løvgreen Bojesen

Det er en række velkendte navne fra dansk erhvervsliv, der er blevet udpeget til at stå i spidsen for en ny statslig milliardfond, som skal sikre kapital til store coronaramte virksomheder.

Det fremgår af CVR-registret, hvor Danmarks Genopretningsfond, som den nye fond hedder, blev registreret 23. december 2020.