Det er ikke kun hoteller, butikker og restauranter, der har kæmpet hårdt for at klare sig igennem coronakrisen. Krisen har også ramt mange af landets eksportvirksomheder, der direkte eller indirekte beskæftiger over 800.000 personer.
Danmarks Statistik har endnu ikke sat endelige tal på, hvordan landets eksportvirksomheder klarede sig i 2020. Der hersker dog ingen tvivl om, at det blev et rædselsår for eksporten, der sammen med privatforbruget udgør de to hovedmotorer i dansk økonomi.
Del: