Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede eksport af varer faldt med 6,3 procent i oktober.
Det er et stort tilbageslag for eksporten, som omtrent 800.000 danske job direkte eller indirekte er knyttet op på.
Det store dyk skyldes primært et fald i varegruppen »kemikalier og kemiske produkter« – en bred gruppe, der dog hovedsageligt består af medicinalprodukter.
Hvis man ser bort fra denne varekategori, så er den samlede eksport af varer faldet med 0,3 procent i oktober i forhold til den foregående måned.
»Selvom eksportfaldet i oktober er i den milde ende, når vi ser bort fra medicinaleksporten, så lider eksporten altså et brandærgerligt tilbageslag i oktober,« skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
Store medicinlagre
Hos Danske Bank betegner cheføkonom Las Olsen det store fald i eksporten som »en ganske voldsom nedgang«. Han påpeger dog, at medicinaleksporten ofte svinger meget fra måned til måned.
Derudover kan en del af forklaringen på det store fald i eksporten være, at der tidligere på året er blevet opbygget medicinlagre rundt omkring for ikke at løbe tør under coronakrisen, fremhæver han.
Da coronakrisen for alvor rasede i foråret, var det nemlig især medicinaleksporten, som holdt hånden under den danske eksport, som sammen med privatforbruget udgør de to hovedmotorer i dansk økonomi.
Der er findes dog ingen opgørelse over, hvor meget opbygningen af medicinlagre var med til at løfte den danske eksport i foråret. Det har Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), tidligere forklaret til Berlingske.
»Det er ikke sådan, at lagrene er officielle, eller at man har sagt, at nu vil man have medicin svarende til x antal måneder. Det sker på meget forskellig vis og på mange forskellige områder. Det bedste, jeg kan sige, er, at man nok har opbygget lagre, og så tærer man lidt på dem i forbindelse med, at sundhedskrisen måske letter lidt,« sagde Ida Sofie Jensen i august.
Den kraftige stigning i medicinaleksporten tidligere på året er en medvirkende årsag til, at den samlede eksport i årets første ti måneder kun er faldet med 2,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
»Det kunne have været langt værre, når man ser hvor hårdt ramt flere af vores store handelspartnere er,« skriver Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.
Kan falde yderligere
Han vurderer, at de danske eksportvirksomheder bevæger sig ind i en mere usikker periode.
»Det kan bestemt ikke udelukkes, at der ligger flere fald i eksporten og venter. Eksporten til EU har klaret sig betydeligt dårligere end eksporten til lande uden for EU. Det afspejler, at mange lande i Europa både har været og stadig er meget hårdt ramt af krisen. Det billede kan desværre fortsætte i den resterende del af året, da mange skrappe restriktioner fortsat er gældende i mange af de store europæiske økonomier. Det er problematisk for de danske virksomheder, da EUs indre marked samlet set er vores suverænt største eksportmarked,« skriver Søren V. Kristensen.
Han fremhæver dog, at de restriktioner, som mange europæiske lande har indført i efteråret, er langt mindre restriktive end i foråret.
»Nu lader man nemlig industrien og byggeriet operere nogenlunde som før. Det vil skærme dansk økonomi fra det værste, da det hovedsageligt er industrien, der eksporterer til de andre EU lande. Samtidig ser vi i øjeblikket en solid genopretning af den globale industri. En genopretning ført an af Kina, som også for danske virksomheder har været et voksende marked i 2020,« skriver Søren V. Kristensen, der ser et hårdt Brexit som den mest overhængende trussel for danske eksportvirksomheder i de kommende måneder.
