Coronakrisen har sendt den danske økonomi ned i et dybt hul. Spørgsmålet er, hvor hurtigt og nemt vi kan kravle op af det hul. Eller sagt med mere økonomiske termer – hvornår vender vi tilbage til mere glade dage i den danske økonomi med faldende ledighed, stigende beskæftigelse, øget indkomst og et boligmarked i hopla?
I hvilket omfang vender vi overhovedet tilbage til det, vi kalder et opsving i den danske økonomi? Det har Berlingske talt med tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer om på baggrund af, at finansminister Nicolai Wammen (S) netop er kommet med bud på, hvor hårdt coronakrisen rammer den danske økonomi.