På overfladen ser alt godt ud i Sverige. Der er overskud på de offentlige finanser og statsgælden ventes i år at falde til 34 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – samme niveau som i Danmark. Der har været overskud på betalingsbalancen siden 1994. Arbejdsløsheden er tæt på det laveste niveau i 20 år. Inflationen er moderat. Sverige scorer konsekvent højt i internationale sammenligninger af konkurrenceevnen, og er førende på anvendelse af ny teknologi.
Men under overfladen knager det. For efter en årrække med høj vækst er Sverige ramt af stilstand. En række indenlandske og internationale forhold har skabt sorte skyer, og væksten vil i år blive den laveste siden eurokrisen. Regeringen forventer i sit forslag til finanslov en vækst i år og næste år på 1,4 pct., men med tæt på nulvækst i første halvår og stadig mere udfordrede forhold på eksportmarkederne kan væksten blive betydeligt lavere. Dertil kommer, at Sverige fortsat har en kraftig indvandring. Det seneste år var indvandringen på 122.000 personer, hvoraf mange er kommet som følge af familiesammenføring. Det betyder, at den økonomiske vækst pr. indbygger kan gå hen at blive negativ. Det er ikke, hvad man er vant til på den anden side af Øresund.
