Svensk økonomi brager afsted med højeste vækst nogensinde

Svensk økonomi er kommet stærkt fra start i år og har nu indhentet tabet af aktivitet under coronatiden. Samtidig bobler optimismen i både erhvervslivet og husholdningerne, hvilket giver lyse udsigter for vækst og beskæftigelse i det kommende halvår. Men stærk vækst, faldende ledighed og et rødglødende boligmarked står i skærende kontrast til meldingerne fra den svenske centralbank, der har låst renten fast på nul. Det kan give bulder og brag, for medvind kan også blive for meget af det gode.

Efter lang tid med mundbind kan svensk økonomi nu trække vejret frit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bigstock Kovop/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det buldrer derudad på den anden side af Øresund. Det svenske bruttonationalprodukt (BNP) tog i juni et afgørende hop og steg med hele 2,5 procent i forhold til maj. Det viser den nye BNP-indikator fra Statistiska centralbyrån (SCB).

Aktiviteten ligger dermed samlet set for første gang højere end i januar 2020. For hele andet kvartal var der en vækst på 0,9 procent – og aktiviteten lå ti procent højere end samme tid året før. Ifølge SCB er det den højeste årlige vækst, der er målt i Sverige.

Det har været et stærkt halvår i svensk økonomi, der også viste kraftig fremgang i årets første måneder. Dermed er der vendt op og ned på det nordiske mesterskab, hvor Danmark ellers stod stærkt i 2020. Både Danmark og Norge var hårdt ramt af langvarige nedlukninger, der først for alvor blev udfaset fra maj.

Vores egen genåbning vil også levere meget stærk vækst i andet kvartal, og beskæftigelsen herhjemme er steget kraftigt, blandt andet som følge af flere ansatte i den offentlige sektor til coronahåndteringen. Alle nordiske lande har fortsat varierende grader af restriktioner, men Danmark er det eneste land, hvor coronapas er påkrævet for de fleste samfundsaktiviteter.

Beskæftigelsen er også steget kraftigt i Sverige, men sammensætningen i den økonomiske vækst afspejler sig også i arbejdsmarkedet. Antallet af ansatte i hoteller og restauranter faldt yderligere i juni på trods af tilbagerulning af en del af de svenske restriktioner og lå 24 procent lavere end før coronatiden. Det er offentlig administration og tjenesteydelser rettet mod erhvervslivet såsom konsulentydelser, der har oplevet den stærkeste jobvækst det seneste år.

Den faldende beskæftigelse af ufaglærte i hotel- og restaurationsbranchen er en af forklaringerne på, at ledigheden blandt fremmedfødte fortsat ligger på omkring 20 procent, mens den kun er knap seks procent for dem, der er født i Sverige. Den højere ledighedsgrad generelt blandt fremmedfødte er en af årsagerne til, at ledigheden strukturelt er højere i Sverige end herhjemme.

Solid optimisme

Ikke kun har svensk økonomi haft et stærkt første halvår, men udsigterne for de kommende måneder er også gunstige. Optimismen i erhvervslivet er på det højeste niveau nogensinde målt med en historisk stærk ordreindgang fra det hjemlige marked, men også stærke eksportordrer.

Svensk vareeksport har været noget svagere end ventet indtil videre i år i forhold til, at Sverige normalt er godt positioneret under et globalt opsving. Udsigterne til mere global vækst senere på året i takt med, at vaccinationerne tillader en tilbagerulning af restriktioner, tyder på, at erhvervslivets investeringer og eksport bliver vigtige vækstmotorer i svensk økonomi i de kommende kvartaler.

Forbrugernes optimisme faldt lidt i juli, men signalerer stadig stærk højkonjunktur; under normale forhold ville det nuværende niveau for forbrugertilliden indikere fem procent årlig vækst i privatforbruget. Svenske husholdninger har fået massive skattelettelser i år og har – ligesom herhjemme – store opsparinger som følge af et lavt privatforbrug under pandemien. Det svenske detailsalg lå i juni otte procent højere end i januar 2020 – ligesom herhjemme.

Riksbanken forventede i sin juliprognose, at svensk økonomi vil vokse med 4,2 procent i år og 3,7 procent næste år.

Den høje vækst og faldende ledighed betyder også, at Riksbanken kan komme under pres til efteråret. Indtil videre har Riksbanken holdt fast i sin vurdering af, at den pengepolitiske rente skal holdes i nul indtil i hvert fald slutningen af 2024. Det er modsat i Norge, hvor den første renteforhøjelse venter allerede til september.

Riksbankens fastholdelse af nulrente skyldes alene forventningen om, at svensk inflation ikke vil bevæge sig afgørende op mod målet om to procent. Det er samme forventning, der også ligger bag Den Europæiske Centralbanks seneste udmeldinger om negative renter, så langt øjet rækker.

I Norge spiller et varmt boligmarked en vigtig rolle i centralbankens overvejelser, fordi man er bange for opbygning af finansielle ubalancer – altså gæld – i husholdningerne. Det var Riksbanken også en gang bekymret for, men ikke længere.

Hvis Riksbanken var bekymret for boligmarkedet, ville renten blive sat op med det samme. Priserne på enfamiliehuse i Sverige er det seneste år steget med over 20 procent, mens priserne på lejligheder også har fået vinger på det seneste og er oppe med over 15 procent.

Siden 2012 er de svenske boligpriser steget med 71 procent, mens de er steget 59 procent i Danmark og 58 procent i Norge. Alligevel opkøber Riksbanken realkreditobligationer for at holde boligrenterne nede. Næste rentemøde i Riksbanken er 14. september – kun ni dage før Norge sætter renten op.

Ulrik Harald Bie er Berlingske økonomiske redaktør