Stor jobsucces kan blive knækket – seniorer og flygtninge kan blive to af de store tabere i coronakrisen

Beskæftigelsen dykker kraftigt for danskere over 65 år under coronakrisen. Tidligere overvismand Michael Svarer mener, at man som et forsøg skal overveje at gøre den nuværende skattefri seniorpræmie bedre.

Det kan være godt at spille golf som senior. Men for den danske økonomi er det betydelig fordel, hvis flere danskere over 65 år bliver på arbejdsmarkedet. Det har vi haft stor succes med de senere år, men flere frygter, at coronakrisen kan ødelægge den udvikling. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Krisen gør ondt på danskerne, og rigtigt mange mister deres job, men for seniorer over 65 år og for flygtninge kan krisen blive ekstra slem. De kan få sværere ved at komme tilbage i job, når tiderne skifter, og vi igen får mere gang i den danske økonomi. Færre seniorer og færre flygtninge i job kan blive to af de mere varige og ubehagelige skader på den danske økonomi.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der for Berlingske har gravet dybere i beskæftigelsen under coronakrisen.

For at vi kan få højest mulig økonomisk vækst efter krisen, er det afgørende, at der ikke er nogen grupper, som ender med at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet. Hos DA er der specielt to grupper, der skaber bekymring.

»Vi har haft stor succes med få fremgang i beskæftigelsen de senere år, men nogle grupper risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet i krisen. De grupper risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet. Det er den virkelige pris for coronakrisen, og den kan blive høj, fordi den vil være permanent,« siger cheføkonomen i DA, Anders Borup Christensen.

Han fremhæver, at stadig flere danskere i de senere år er blevet på arbejdsmarkedet, selv om de er fyldt 65 år og har kunnet gå på folkepension. Der er tale om mennesker, der selv har valgt at blive, men gruppen er blevet så stor, at den er begyndt at udgøre en ganske betydelig del af vores arbejdsstyrke.

»Med coronakrisen står mange ældre over for at miste jobbet. Allerede i april har vi set et betydeligt fald. Hvis det fortsætter i de kommende måneder, er der en risiko for tab af arbejdskraft, som ikke vender tilbage på den anden side af coronakrisen. Det vil give et mindre bidrag til de offentlige finanser og mindre velstand. Vores økonomiske råderum vil også blive mindre,« siger Anders Borup Christensen.

Han mener, at for at få personer over 65 år til at blive på arbejdsmarkedet skal man give en større økonomisk gulerod og afskaffe modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen. Når det gælder flygtninge handler det om at fortsætte med at møde dem som jobparate, få sat gang i den virksomhedsrettede opkvalificering og undlade at ændre på integrationsydelsen. Regeringen har nedsat en ydelseskommission, der skal se på en lang række problemstillinger i forhold til kontanthjælpssystemet.

Godt med gulerod

Som bekendt har den danske økonomi været inde i et pænt jobopsving siden efteråret 2013. Det har blandt andet gjort, at beskæftigelsen for danskere over 65 år er øget fra 22.000 tilbage i 2008 til 59.000 personer sidste år. Det er beskæftigelsen målt i fuldtidspersoner. Stigningen skal ses i lyset af, at der er blevet flere danskere i den aldersgruppe, men andelen af personer over de 65 år, der er i job, er ligeledes øget.

Beskæftigelsen for flygtninge er også steget pænt. Den toppede sidste år i august, hvor over 43 pct. af de flygtninge, der er i landet, var i job. Det tal er faldet under coronakrisen og kom ned på 38 pct. i april. En af udfordringerne for flygtninge er, at mange af dem er beskæftigede i de brancher, som har været hårdt ramt af krisen.

Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

»Især de plus-65-årige har bidraget ret kraftigt til udviklingen i beskæftigelsen siden finanskrisen. Der er helt klart en bekymring for, at de, der mister jobbet nu, ikke kommer tilbage.«


Michael Svarer, tidligere overvismand og professer i økonomi ved Aarhus Universitet, er helt enig i analysen fra DA.

»Begge grupper er relevante arbejdsudbudsreserver. Især de plus-65-årige har bidraget ret kraftigt til udviklingen i beskæftigelsen siden finanskrisen. Der er helt klart en bekymring for, at de, der mister jobbet nu, ikke kommer tilbage. Man skal se på den økonomiske politik og se, om man skal øge tilskyndelsen til, at de bliver på arbejdsmarkedet,« siger Michael Svarer, der i lighed med DA mener, at vejen frem kan være større økonomiske incitamenter til dem, som bliver, selv om de kunne være gået på pension.

Folketinget vedtog sidste år en seniorpræmie, som danskerne kan få, når de har været på arbejdsmarkedet et år efter, at de har kunnet gå på folkepension. Præmien er på 42.840 kr. De første kunne få den udbetalt fra 1. juli i år.

Michael Svarer mener, at man skal se ordningen med den skattefri præmie igennem og overveje, om den skal gøres mere gunstig i forhold til den nuværende konjunktursituation. Men han understreger, at det er vigtigt, at man får overblik over, hvordan de tiltag, man eventuelt laver for at få seniorerne til at blive i jobbet, virker.

»Man kan overveje at lave en ekstra gulerod, men spørgsmålet er, hvordan den skal skrues sammen, og hvor meget man er villig til at bruge på den. Vi mangler noget viden om, hvordan det virker. Spørgsmålet er, om vi bare betaler for dem, som bliver alligevel,« siger Michael Svarer.

»Men vi er i en meget speciel situation, og derfor kunne man sætte gang i en forsøgsordning. Når krisen er overstået kan man evaluere det og se, om det har virket. Er det noget, som skal gøres permanent, eller skal man fjerne det igen,« siger Michael Svarer.

Gavner de forkerte

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er beskæftigelsen samlet set faldet med 93.165 personer i marts og april. Tal for maj findes ikke endnu. Når man rammer ind i en økonomisk krise, som den coronavirussen har medført, er det store spørgsmål altid, hvor hurtigt og hvor godt økonomien rejser sig bagefter.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Ejner K. Holst og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Erik Bjørsted er begge meget enige i analysen fra DA. Omvendt er de ikke helt enige i medicinen, når det gælder seniorerne over de 65 år.

»Jeg kan godt forstå DAs frygt for, at krisen skubber seniorerne ud. Det er en tendens, vi har set den senere tid, at når man først mister arbejdet, er det svært at komme tilbage. Men forslaget om at fjerne modregningen i folkepensionen kommer ikke de almindelige lønmodtagerne til gode. Det er folk med høje lønninger, som vil få fordel af det. Der er en seniorpræmie til dem, som bliver på arbejdsmarkedet, og man kan også vælge at udskyde folkepensionen,« siger Ejner K. Holst.

Han fremhæver, at der før coronakrisen var mange ældre, som slet ikke blev spurgt, om de ville blive længere i jobbet.

»Det er absolut en gevinst, at folk bliver efter alderen for folkepension. Folk, der gerne vil og kan arbejde længere tid, skal gøre det. Men ligefrem at bruge et dyrt redskab, mener vi, er forkert. Hvis virksomhederne gerne vil holde på deres seniorer, kan de godt få dem til at blive,« siger Ejner K. Holst.

Flere langtidsledige

Som beskrevet i Berlingske har AE tidligere lavet en analyse, der viser, at der er en solid risiko for, at langtidsledigheden kommer til at vokse ganske betydeligt som følge af coronakrisen. Erik Bjørsted er i den sammenhæng ligeledes bekymret for flygtninge og den ældre arbejdskraft. I høj grad også dem, der mister jobbet op til pensionsalderen.

»Det understreger, at der skal gøres mere for at sparke gang i økonomien. Vi fik nogle grimme ledighedstal i sidste uge. Hvis det bliver en mere permanent skade, kan det sætte sig i det famøse råderum,« siger Erik Bjørsted, der heller ikke vil gøre noget specielt for at få personer over 65 år til at blive længere. Han mener, at bedre konjunkturer skal klare det.

Der er naturligt nok også andre grupper, der kan risikere at få sværere ved at komme i job efter coronakrisen. I disse uger er der en lang række unge, som afslutter deres videregående uddannelser. Da det naturligt nok er svært at få job i øjeblikket, kan nogle af dem komme til blive hængende som ledige i lang tid.