Simon Kollerup kaldt i samråd om minusrenter. »Jeg håber, at han vil trække i land. Det er et tegn på uvidenhed«

Liberal Alliance har kaldt erhvervsministeren i samråd på baggrund af ministerens udfald mod danske bankers minusrenter. Politisk leder af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, håber, at ministeren vil erkende, at han gik over stregen.

Erhvervsminister Simon Kollerup er kommet i strid modvind, efter at han med henvisning til bankernes minusrenter mener, at bankerne er grådige. Nu har Liberal Alliance kaldt ministeren i samråd for at få svar på en række spørgsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver nu hevet i samråd om de markante beskyldninger rettet mod bankerne og negative renter. Det sker, efter at direktøren for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, fredag skældte ud.

Lars Rohde fremhævede, at Danmark har haft negative renter i årevis, og at fri rente- og prisfastsættelse er et afgørende instrument.

Det er Liberal Alliance (LA), der har kaldt ministeren i samråd. Politisk leder af Liberal Alliance Alex Vanopslagh fremhæver, at det er meget opsigtsvækkende, at nationalbankdirektøren på den måde går i rette med en minister.

»Helt overordnet har jeg været noget rystet over, at bankerne får skæld ud over, at de følger de lave renter i Nationalbanken. Det er ikke ministerens opgave, og så var Lars Rohde ude og sige, at ministeren skal klappe i,« siger Alex Vanopslagh.

»Det er interessant at høre, hvad ministeren har at sige. Der har været en voldsom kritik fra flere sider. Jeg håber, at ministeren vil sige, at der gik han over stregen, og at han mangler noget basal forståelse for, hvordan pengepolitikken fungerer,« siger Alex Vanopslagh.

LA-lederen har blandt andet bedt Simon Kollerup om at »uddybe sin kritik af, at danske banker følger Nationalbankens renteniveau, som han giver udtryk for i en opdatering på ministerens private facebookprofil 27. april 2021.«

Desuden skal ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren »agter at iværksætte for at sætte en stopper for, at bankerne følger Nationalbankens renteniveau.«

»Jeg håber, at Simon Kollerup vil trække i land. Det er et tegn på uvidenhed. Det er ikke rimeligt at skælde bankerne ud. Så skulle de tabe penge på at have penge stående i Nationalbanken,« siger Alex Vanopslagh.

Danmark var første land

Simon Kollerups melding om minusrenterne i bankerne kom i sidste uge. På sin facebook-profil skrev ministeren med store bogstaver, at »GRÆNSEN FOR MINUSRENTER ER NÅET«. Han kaldte det samtidig for »grådighed« fra bankernes side, at stadig flere private kunder bliver ramt af minusrenter.

Opslaget har efterfølgende givet anledning til hård debat. Blandt andet har bankernes brancheforening, Finans Danmark, meddelt, at ministeren skal blande sig uden om.

De negative renter er et resultat af den danske fastkurspolitik, og nationalbankdirektør Lars Rohde bemærker, at negativ rente på husholdningernes indlån over en vis grænse har eksisteret i flere år.

»Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder. Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af indlån, som tager hensyn til, at kunderne bruger indlånskonti til at foretage dagligdags betalinger,« siger Lars Rohde.

Nationalbanken fremhæver, at Danmark var det første land, der indførte negative pengepolitiske renter. Det skete i 2012, og sidenhen fulgte Schweiz, Sverige, Japan og euroområdet efter. Negative renter udløser jævnligt diskussion om årsager og konsekvenser.

»De negative pengepolitiske renter blev indført af med henblik på at opretholde den faste kurs på kroner over for euro,« understreger Nationalbanken videre.

Trods kritikken har erhvervsminister Simon Kollerup hidtil stået fast på kritikken af bankernes minusrenter. Det skete blandt andet onsdag i sidste uge, hvor en række eksperter i Berlingske understregede, at bankerne forholdsmæssigt tjener betydeligt mindre end en række andre brancher.

Dette er blandt andet et resultat af stigende kapitalkrav efter finanskrisen. Eksperterne afviser, at bankerne skulle være grådige.