SF vil slå ned på skattely efter Ukraine-krigen: Det er muligt at omgå sanktionerne

SF mener, at de nuværende sanktioner mod Putin og russiske oligarker ikke er nok til at ramme rigmændenes formuer. Partiets finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen mener, at man også er nødt til at gøre op med skattely. Men en række partier mener ikke, at det er et dansk ansvar.

Da Folketinget i sidste uge blev enige om, at russere ikke skal have mulighed for at købe dansk valuta og værdipapirer, påpege Lisbeth Bech-Nielsen fra SF, at skattely gør det muligt at omgå sanktionerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge stemte Folketinget i en hastebehandling for, at russere og belarusere skal begrænses i deres mulighed for at købe dansk valuta og værdipapirer.

I den sammenhæng gik SFs finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, på talerstolen med en opfordring om, at der skal der sættes ind mod skattely i Europa, hvis vi virkelig vil ramme russerne, hvor det gør ondt.

Det anslås, at de russiske oligarker har ført milliarder ud af Rusland, som gemmes i eksotiske skattely eller i Europa eller i territorier under europæisk flag.

»Det er rigtig godt at sikre sig, at de økonomiske sanktioner virker effektivt, men så længe der er så massivt brug af skattely, så er det muligt at omgå det, og de vil kunne tilgå pengene igen,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Hun mener, at det udstiller, hvor store huller der er i sanktionerne, når oligarkerne kan undvige dem.

»Det er ekstra alvorligt nu, og det er en stor skuffelse, at den del ikke har fået ret meget momentum eller politisk opmærksomhed fra EUs eller dansk side.«

Hun efterspørger et politisk signal fra dansk side, og som absolut minimum skal der presses på i EU for, at det bliver taget op til debat. Hun mener, at man burde indføre sanktioner mod de lande, som muliggør skattely.

»I Europa har vi skattely i flere lande. Det mest ironiske er, at det er nogle af de selvsamme lande, som holder skåltaler om, hvordan vi nu må stå sammen og presse Rusland, som lægger jord til det her«.

Svært at finde støtte

Andre partier støtter ikke forslaget på nuværende tidspunkt.

Nye Borgerliges skatteordfører, Lars Boje Mathiesen, mener ikke, at vi skal blande os i andre landes skattepolitik.

»Prøv at høre, jeg ved godt, at SF er blevet utrolig EU-venlige, men derfra og til at blande sig i andre nationalstaters skatteforhold, det, synes jeg, er en meget skidt vej at gå ned ad.«

Han mener ikke, at det er et dansk ansvar at ændre på skattepolitikken i lande som Luxembourg og England.

Radikale Venstre mener, at det ikke giver mening at lave særskilte regler i de enkelte EU-lande, men at det i stedet skal være et fælles initiativ, hvis det skal gøre en forskel.

»Vi har en stændig diskussion med SF og Enhedslisten om, hvad skattely overhovedet er, fordi lande nationalt sætter deres eget skatteniveau, og det er ikke ensbetydende med skattely,« siger partiets skatteordfører, Kathrine Olldag.

Hun pointerer, at næsten alle lande i OECD har indgået en aftale, som gør, at deres skatteprocent skal være på minimum 15 procent fra 2023.

»Generelle europæiske aftaler, hvor vi forsøger at dæmme op for den økonomiske turisme, er vi sådan set helt med på, men det bliver nødt til at foregå i europæisk sammenhæng. Der vil vi gerne tage diskussionen.«

Mistet tillid

DFs finansordfører, René Christensen, siger, at forslaget er sympatisk, og i princippet er han ikke uenig i det. Men han mener, at det bliver svært at føre ud i virkeligheden.

»Man kan sende nogle signaler, og det er fair nok, at SF gør det. Men det vil sådan set være at stikke folk blår i øjnene, fordi vi kan ikke styre det.«

Han mener, at hvis det virkelig skal ændre på noget, så skal det foregå i samarbejde mellem statsministeren og andre statsledere, fordi det ifølge ham ikke betyder noget, hvis man bare beslutter det i Folketinget.

Han nævner også, at vi i Danmark skal fokusere på, hvordan vi selv kan sætte ind med sanktioner. Han pointerer, at vi stadig ikke har lukket af for russisk gas, som er landets største indtjeningskilde. Og han mener desuden, at sanktionerne også skal gælde, selvom Rusland trækker sig ud af Ukraine.

»Jeg har simpelthen mistet tilliden. Vi skal ikke bare sige 'nå, det var det' og så fortsætte med at købe russisk gas.«

Flere lande kan rykke mere

De seneste årtier – og særligt de seneste 10-15 år – har skattely været et meget omdiskuteret emne på internationalt plan. Det siger Rasmus Corlin Christensen, forsker i international, politisk økonomi og post.doc. ved CBS.

»Vi har indikationer på, at den russiske elite benytter sig af skattely i højere grad end den vestlige elite. Og lige nu er diskussionen særlig relevant.«

Han siger, at den manglende gennemsigtighed i ejerforhold netop gør det besværligt at slå ned på skattely, og hvis man ændrede ved det, kunne man sørge for, at reglerne bliver efterlevet.

Derudover har der tidligere været tiltag fra dansk side.

»Der er ting, vi kan gøre og også har gjort gennem skattelypakker, ligesom regeringen har presset på i EU,« siger Rasmus Corlin Christensen.

Hvis det her udelukkende er et dansk tiltag, så mener han ikke, at det vil rykke noget.

»Det er de internationale løsninger, der er mest effektive. Hvis 140 lande sidder med, så rykker det som regel noget mere.«