»Det går ufatteligt godt,« sagde statsminister Poul Schlüter (K), da dansk økonomi tilbage i 1980erne var inde i et af de første opsving efter oliekrisen.
Og målt på væksten kunne både han og senere Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1990erne sige det med langt større vægt bag ordene, end den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville kunne.
»Nutidens opsving er bare ikke lige så stærkt målt på BNP som fortidens. Men det er et generelt billede i den vestlige verden,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.
I 1980erne varede opsvinget fem år, og der blev skabt en samlet vækst på lige over 20 procent. Afsættet til det nuværende opsving kom i 2012 og ser ifølge beregninger fra Jyske Bank kun ud til at skabe en samlet vækst på lige over 13 procent over syv år, hvis man tager vismændenes forventninger til 2017 og 2018 som udgangspunkt.
Endnu mere markant var det i 1990erne, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Her blev der over et syvårigt opsving skabt en vækst på i alt næsten 26 procent.
Vi er ikke tilbage på niveau endnu
Beregningerne fra Jyske Bank kommer, efter at et flertal af deltagerne i Berlingske Business Økonompanel tirsdag spåede, at det nuværende opsving kan vare i yderligere to til fem år. Lige over en tredjedel af økonomerne mente dog, at det kun kan vare et til to år mere.
Men selv hvis de mest optimistiske økonomer får ret, og opsvinget kommer til at vare flere år frem med en årlig vækst på to procent eller mere, vil styrken i opsvinget være svagere end i de foregående årtier.
»Skal man så være voldsomt deprimeret over det? Nej, vi overlever nok. Velstanden i dag er tårnhøj. Vi har nået et niveau, hvor det er sværere at skabe vækst, og som mennesker vurderer vi typisk velstand relativt. Så det afgørende er, at vi ikke mister fart i forhold til andre lande. For nogle år tilbage så det ud til, at Danmark sakkede hurtigt bagud i forhold til stort set alle andre. Men den konklusion er ikke længere så klokkeklar. Over det seneste år har det danske opsving været stærkere end i både USA og »euroland«,« siger Niels Rønholt.
Han er en af de økonomer, der ikke mener, at der behøver at blive skruet mere på reformknapperne.
Et flertal i panelet mener dog, at der er behov for nye reformer for at få sat mere skub i den danske vækst. På det hold findes cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian.
Han fremhæver, at hvis man måler væksten i økonomi pr. indbygger, er det nuværende opsving endnu svagere end tidligere. Og vi halter efter andre europæiske lande. I perioden fra 2013 til 2017 har den samlede vækst pr. indbygger været på 4,5 procent i Danmark. Det er mere end i Finland, Norge og Østrig, men mindre end i Sverige, Holland, Belgien og Storbritannien.
»Man skal huske, at vi er i en situation, hvor vi bliver flere mennesker i Danmark. Vi bliver derved flere mennesker til at dele den økonomiske kage, der er. Målt pr. indbygger er den fremgang, vi hidtil har haft i BNP, ikke engang nok til at bringe os tilbage på niveuaet fra før krisen,« siger Steen Bocian.
»Det er korrekt, at landene omkring os heller ikke spurter frem. Men vi skal gøre noget mere for at skabe øget vækst. Hvis vi ikke stiler efter at have højere vækst, får vi det heller ikke. Vi skal altid forsøge at få mest muligt ud af de ressourcer, vi har. Det kan vi gøre med nye reformer,« tilføjer han.
Politisk dødvande
Økonomisk kommentator og stifter af det økonomiske rådgivningsfirma Markets and Money Advisory, Lars Christensen, er enig med Steen Bocian.
»Vi kan gøre betydeligt mere for at øge arbejdsudbuddet. Vi har taget en række flygtninge de senere år. Det er en arbejdskraftreserve. Vi skal gøre mere for at få dem hurtigt i arbejde. Desuden har vi stadig en række andre skruer. Jeg er stor tilhænger af, at gøre noget ved SU-systemet. SU kan blive lagt om til lån. Det vil få de unge hurtigere gennem uddannelser og på den måde øge arbejdsudbuddet,« siger Lars Christensen, der ligeledes mener, at vi kan gøre mere for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at gøre det mere fordelagtigt at arbejde samtidig med, at man får folkepension.
Niels Rønholt understreger, at han som udgangspunkt ikke har noget imod nye reformer.
»Man kan spørge sig selv, om man kan lave nogle reformer, der virkelig gør en forskel. Det er svært at se rent politisk. Regeringens skatteudspil er et godt eksempel. Udspillet er beregnet til at øge arbejdsstyrken med 7.600 personer. Det er en dråbe i havet. Hvis man skal lave nogle reformer, som batter noget, skal det være nogle ret dramatiske ændringer, men det er dybest set ikke det, danskerne vil,« siger Niels Rønholt.