En ydre højrefløj, der kun ønsker at afvikle velfærdssamfundet, og en ydre venstrefløj, som er blottet for ambitioner og ude af stand til at tage ansvar for beslutninger.
Så hårdt beskriver Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), Liberal Alliance og Enhedslisten, efter de to partiers finansordførere tidligere på ugen kritiserede regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) for at tale den økonomiske krise unødvendigt op.