Danskernes jobfest buldrer afsted. I februar steg antallet af lønmodtagere med 5.400 personer. Det er faktisk lidt mere end den stigning, der var i januar, og det vidner om en dansk økonomi i fin form.
Det er nye tal fra Danmarks Statistik, der viser den pæne fremgang. Danmarks Statistik skriver, at bortset fra et lille fald i juli er beskæftigelsen steget hele 25 måneder i træk, og den samlede beskæftigelse er kommet op på 2.983.500 personer. Det tal har aldrig været højere.
Over de seneste tre år er der kommet 180.000 flere lønmodtagere. Det svarer til en fremgang på næsten syv procent, hvilket er den hidtil største stigning, vi har set over en treårig periode.
Det siger en del om, hvor stærkt et opsving vi har haft efter corona. Den høje inflation og den internationale usikkerhed med krigen i Ukraine preller foreløbig af på jobfesten og den danske økonomi.
»Nogle steder i dansk økonomi gnaver inflationen og renterne, men når det kommer til den vigtigste måler af alle, nemlig beskæftigelsen, er der ikke megen svaghed at spore. Her buldrer det frem, og det slår fast med syvtommersøm, at der ikke er en krise i dansk økonomi,« skriver cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen i en kommentar til tallene.
Han fremhæver, at fremgangen i beskæftigelsen fortrinsvis er sket i det private. Og kalder udviklingen for »imponerende«.
»Vi indrømmer gerne, at vi er voldsomt overraskede over, at beskæftigelsen bare fortsætter med at tordne afsted,« siger Søren V. Kristensen, der dog drypper lidt malurt i bægeret.
Særdeles modstandsdygtige
Først lige til endnu nogle nyheder, der peger i den rigtige retning. Forbrugertilliden steg igen i april, og det er sjette måned i streg med stigninger. Det er usikkert, hvor god en rettesnor det er for privatforbruget, men det tyder på lidt bedre humør hos danskerne. Hertil kommer, at boligpriserne lidt overraskende steg i marts. Det var første gang i ti måneder.
Og som sidste gode tegn er virksomhedernes humør også begyndt at gå i vejret. Det er målt ved erhvervstilliden. Den er fortsat ikke høj, men den er stille og rolig kravlet i vejret i de seneste fire måneder.
Som beskrevet i Berlingske de seneste dage er der derfor meget, som tyder på, at vi kan undgå en større recession her i 2023.
»Krisens kommen er blevet spået mange gange. Men en solid økonomi og et stærkt arbejdsmarked har gjort os særdeles modstandsdygtige over for det økonomiske stormvejr. Det skal vi huske på, når arbejdsmarkedet vender,« siger cheføkonom i Lederne Mette Hørdum Larsen i en kommentar til dagens tal.
Hun fremhæver, at tempoet på arbejdsmarkedet er bremset op på det seneste.
»Flere konkurser og færre nye jobopslag vidner også om, at vi desværre nok må forberede os på en lidt anden virkelighed, hvor beskæftigelsen vender snuden nedad. Men når det sker, kan vi glæde os over, at vi kommer fra et stærkt udgangspunkt med rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Og vi ser ikke ned i en dyb afgrund,« siger Mette Hørdum Larsen.
Fra Søren V. Kristensen kommer samme budskab.
»Desværre er det fortsat vores forventning, at renterne og inflationen i fællesskab vil betyde et farvel til rekordniveauerne og en lavere beskæftigelse i løbet af 2023 i takt med, at økonomien bremser mere op,« siger Søren V. Kristensen.
Den danske økonomi sluttede rigtig godt af i 2022 med høj vækst i fjerde kvartal. Det kan være en af årsagerne til, at jobfesten fortsætter. Beskæftigelsen reagerer ofte med forsinkelse på gode tal for BNP.
