Der var ikke meget julefred på aktiemarkederne i år. Blikkene hos investorerne vil være stift rettet mod skærmene, når Københavns Fondsbørs og de øvrige europæiske børser åbner torsdag morgen efter et par dages juleferie.
De sidste dage op til nytår og de første dage og uger ind i det nye år kan komme til at byde på nye store kursudsving på aktiemarkederne. Det kommer i forlængelsen af en rædselsfuld dag på Wall Street mandag d. 24. december, hvor Dow Jones–indekset faldt med 2,9 pct., mens det bredere S&P 500 lukkede med et minus på 2,7 pct. og teknologibørsen Nasdaq med minus 2,2 pct. Den negative stemning bredte sig til Asien, hvor det toneangivende japanske aktieindeks Nikkei lukkede første juledag med et fald på godt fem pct.
Onsdag åbnede børserne i USA så efter juleferien, og efter de første timer var lidt af det tabte indhentet igen. Men investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen er ikke i tvivl om, at nervøsitet vil præge Københavns Fondsbørs, når den åbner torsdag.
»Omsætningen vil blive relativ lav, men det er mere skidt end godt. Kurserne vil nok gå meget op og ned. Investorerne er nervøse og de har indset, at 2018 bliver et møgår for aktierne. Det gør, at mange sælger ud for at gøre rent i deres portefølje,« siger Per Hansen.
»Vi skal nok se, at kurserne vil falde yderligere, og så begynder det at falde til ro på et tidspunkt i det nye år. På aktiemarkederne er investorerne enten meget glade eller meget bange. På et eller andet tidspunkt begynder investorerne opføre sig mere rationelt i forhold til de nøgletal, der er for økonomien, men i de kommende dage og uger må vi forvente store udsving i kurserne,« siger Per Hansen.
Forfærdelig december
Uroen på aktiemarkederne i julen er afslutningen på en december, som ser ud til at blive den måske værste siden den store depression i 30erne. Per Hansen fremhæver, at der primært er seks årsager til, at aktiemarkederne ryster kraftigt i disse uger.
Vi skal nok se, at kurserne vil falde yderligere, og så begynder det at falde til ro på et tidspunkt i det nye år.Investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen.
For det første: Den globale økonomi er på vej ned i gear. Ikke bare i USA, men også i Tyskland er forventningerne til væksten til næste år blevet justeret ned. Der er ligeledes en vækstafmatning på vej i Asien.
For det andet: Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, FED, er i gang med at hæve renten. Det skete senest i sidste uge. Kombinationen af at renten bliver hævet, og økonomien er på vej ned i gear, gør investorerne nervøse. Spørgsmålet er, om FED ender med at stramme pengepolitikken for meget.
For det tredje: Der er knas med budgetloven i USA, og dele af den offentlige sektor er blevet lukket ned. Præsident Donald Trump vil have fem mia. dollars til en mur på grænsen til Mexico, men den vil demokraterne ikke give ham, og republikanerne har ikke længere flertal i begge kamre.
For det fjerde: USAs finansminister Steven Mnuchin kom på en lidt uheldig mission, da han forsøge at berolige markederne ved at sige, at de amerikanske banker har »en god likviditet«. Men den melding fik den stik modsatte effekt. Investorerne blev endnu mere nervøse, for hvorfor var det nødvendigt for Steven Mnuchin at komme med den forsikring.
For det femte: De såkaldte »Faang-aktier«, Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google, er faldet kraftigt de senere uger. Det overtolker investorene, som at krisen på aktiemarkederne generelt kan stikke dybere end som så. Men det er nok mere et spørgsmål om krise i den digitale økonomi.
For det sjette: De sidste ugers store kursfald har i sig selv en selvforstærkende effekt. Der opstår der en række myter om nogle krisetegn, som ikke er der, eller som måske er der.
»For at få uroen til at stoppe skal Trump indse, at han ikke får penge til muren på grænsen til Mexico. Herudover skal økonomien åbne sig lidt op igen. Vi skal have flere af de nøgletal, som viser, at økonomien har det godt nok. Samtidig skal det siges, at på et tidspunkt vil investoerene løbe tør for argumenter for, at aktierne skal falde mere,« siger Per Hansen.
