Russisk finte sender gasprisen i vejret: »Vi har en galopperende energikrise i Europa«

Rusland har nu lukket for gasleverancerne til Europa på ubestemt tid og vil ikke genoptage forsyningen, før Vesten hæver sanktionerne. Det har sendt prisen på gas og el i vejret igen.

Kreml har lukket for den vigtige gasledning Nord Stream 1 på ubestemt tid og vil først genoptage leverancerne, når Vesten hæver alle sine sanktioner.  Fold sammen
Læs mere
Foto: John MacDougall/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Over 30 procent.

Så meget skød prisen på naturgas i vejret mandag morgen, efter Rusland over weekenden besluttede at lukke for gassen til Europa på ubestemt tid på grund af et teknisk problem. Det betyder, at europæiske gas-futures nu er steget 35 procent den seneste måned og knap 400 procent det seneste år.

En uheldig kombination af krigen i Ukraine, tørke, manglende vind og vedligehold på flere af Europas atomkraftværker har over sommeren været med til at skubbe priser op, og ifølge Ole Hansen, chef for råvarestrategi i Saxo Bank, er der ikke noget, der tyder på, at priserne falder lige foreløbigt.

»Vi har en galopperede energikrise i Europa, vi har en euro, som er under pres, og så har vi en centralbank som formentligt hæver renten på torsdag. Så vi bliver presset fra alle sider i øjeblikket, og det vil alt andet lige føre til lavere forbrug og dermed også lavere forbrug af energi, som jo desværre er en del af løsningen på nuværende tidspunkt,« siger han.

For vi skal ikke regne med, at Rusland åbner for gashanen igen lige med det samme. Mandag eftermiddag meldte Kreml, at Rusland først vil genoptage gasleverancerne, når Vesten hæver alle sanktionerne, som blev indført efter invasionen af Ukraine i februar. Ifølge nyhedsbureauet Interfax og Financial Times gav Dmitrij Peskov – præsident Vladimir Putins talsmand – EU, Storbritannien og Canada skylden for, at der i øjeblikket ikke kan flyde gas igennem Nord Stream 1-ledningen.

»Problemer med at pumpe gas er kommet på grund af de sanktioner, som de vestlige lande har introduceret mod vores land og flere virksomheder,« sagde Peskov.

»Der er ikke andre årsager, der kan have forårsaget dette pumpeproblem.«

Ifølge den russiske udlægning betyder sanktionerne, at de nødvendige reparationer på rørledningen ikke kan foretages.

Presset op af spekulanter

Det store spring i prisen på naturgas har også mandag sat sig i de danske elpriser, der ifølge Nordpool er kravlet op i 344 euro – 2.570 kroner – for en megawatt-time strøm. Søndag kostede en megawatt-time »kun« 186 euro, så på bare et døgn er elprisen i Danmark altså næsten blev fordoblet. Der er dog stadig et stykke vej op til prisrekorderne fra slutningen af august, hvor elprisen toppede i lige under 700 euro pr. megawatt-time.

Ifølge Ole Hansen er der heller ikke udsigt til, at vi rammer rekordniveauerne foreløbig. Han forklarer nemlig, at den eksorbitante prisudvikling i august til en vis grad var drevet af spekulative investorer og ikke kun af manglende gasleverancer.

»Man kan godt have markedet for el-futures i Tyskland lidt mistænkt for, at der har siddet nogle store spillere med nogle store muskler og skubbet priserne op til et niveau, som ikke er retfærdiggjort af de underliggende fundamentale mekanismer. Bare for at handle én kontrakt på det tyske elmarked skal du have næsten to millioner euro i banken. Det vil sige, at det er et marked, der kun er reserveret til de helt store spillere,« siger han og tilføjer:

»Så der har været et spekulativt element bag de kraftige stigninger i august, som vi ikke har set i dag. Det er nok fordi, man snakker om at lave et indgreb over for derivatmarkedet (en særlig del af finansmarkedet, der kun er tilgængeligt for professionelle aktører, red.) i Europa og måske endda lukke det midlertidigt. Det er selvfølgelig med til at dæmpe spekulationen i gasmarkedet, og det er med til at pristoppen er lavere, end den var sidst.«

Når det så er sagt, vil han ikke udelukke, at priserne på strøm godt kan stige mere, når vi kommer ind i de koldere måneder.

»Når vi går ind i vintermånederne, og hvis vi stadig er et energifattigt Europa, så kan hvad som helst jo ske. Med det nuværende forbrug kan vi kun klare os uden gas fra Rusland, hvis vi får en meget mild vinter, men ryger vi ind i en dybfryser i januar og februar, så accelererer gasforbruger ganske voldsomt. Så på nuværende tidspunkt er det helt afhængigt af, at vi får en mild vinter, og vi får reduceret vores forbrug,« siger Ole Hansen.

Dyr vinter

Heldigvis er der tegn på, at danskerne er opmærksomme på at spare på strømmen og varmen. Arbejdernes Landsbank lavede i juni en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge, om forbrugerne var begyndt at ændre vaner for at spare på elregningen, og allerede dér kom det til udtryk, at flere tog kortere bade og slukkede oftere for kontakterne. Danmarks samlede forbrug af naturgas har de seneste uger ligget på halvdelen af sidste års forbrug.

»Jeg tror godt, at vi kan belave os på, at de høje niveauer vil fortsætte over vinteren. Det var også en dyr vinter sidste år, især for dem, der opvarmede med naturgas. Der var strømpriserne trods alt lidt mere afdæmpede i sine stigninger. Det ser ud til at blive en minimum lige så dyr vinter i år, hvis ikke dyrere,« siger  Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Hvad der så sker på den anden side, det synes jeg er svært at svare på.«