Rina kan ikke få lov til at betale sin gæld til det offentlige. Den var aldrig gået i det private

138.000 danskere er stemplet som skyldnere, selvom de har forsøgt at betale deres gæld til det offentlige. En række helt bizarre sager har nu fået Ombudsmanden til at undersøge problemerne. Men noget lignende ville ikke kunne ske i det private erhvervsliv.

Rina de Place Bjørn skylder – måske – 175 kroner til det offentlige. »Det burde ikke være lovligt for Gældsstyrelsen at holde én i sådan et limbo, hvor man ikke ved, hvornår sagen er afgjort,« sagde hun for nylig til Berlingske. Rune Øe

Rina de Place Bjørn og tusindvis af andre danskere kæmper – som beskrevet i Berlingske de seneste uger – med Gældsstyrelsen om at få lov til at blive gældfri.

Hun og 138.000 andre borgere og virksomheder har betalt, hvad de skylder det offentlige, men Gældsstyrelsen har sendt pengene tilbage – 121 millioner kroner i alt – fordi deres gæld ikke er inddrivelsesparat, som det hedder.