EU-landene er blevet enige om at øge midlerne i Den europæiske fredsfacilitet med to milliarder euro i 2023. Det svarer til omkring 15 milliarder kroner.
Det oplyser EUs udenrigschef, Josep Borrell, i forbindelse med et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag.
Pengene vil blandt andet kunne bruges på at sikre yderligere våbenleverancer til Ukraine.
»Dagens beslutning vil sikre, at vi har midlerne til fortsat at levere konkret militær støtte til vores partneres væbnede styrker,« siger Josep Borrell i en pressemeddelelse.
Det ventes at penge især skal gå til at sikre yderligere våben til Ukraine. Den snart ti måneder lange krig har ifølge Josep Borrell truet med at tømme de militære lagre hos EU-landene. Derfor falder pengene på et tørt sted for nogle EU-lande.
Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser midlerne som afgørende i forhold til fortsat at kunne støtte Ukraine militært.
»Den europæiske fredsfond finansierer våbendonationer til Ukraine. Det er rigtig vigtigt, at vi får hældt flere penge i den, for det er der behov for. Det har også været den danske linje fra starten af krigen.«
»Vi skal give maksimal støtte til Ukraines forsvarskamp. Ikke mindst i forhold til våben,« siger Jeppe Kofod.
Pengene fra Den europæiske fredsfacilitet har hidtil bidraget til, at EU-landene har kunnet gennemføre seks støttepakker til Ukraines væbnede styrker. Den støtte ventes at skulle fortsætte i 2023.
»Vi skal levere flere penge, fordi krigen fortsætter. Og jo mere, vi kan støtte Ukraine med våben, jo hurtigere får vi fred i Europa,« siger Jeppe Kofod.
Han forventer, at der også vil være en stærk signalværdi i beslutningen over for Ruslands præsident, Vladimir Putin.
»Jo mere vi støtter Ukraine med våben, jo hurtigere kan Putin indse, at det er en forfærdelig krig, han har startet,« siger Jeppe Kofod.
Undervejs i forhandlingerne har Ungarn stået i vejen for en aftale. EU og Ungarn er i forvejen indviklet i et bittert opgør om EU-midler.
Her har EU-Kommissionen indstillet, at Ungarn ikke skal modtage samlet set omkring 100 milliarder i EU-midler, før landet har gennemført reformer, så man lever op til retsstatsprincipperne i EU.
Jeppe Kofod vil dog ikke spekulere i, om en aftale om midler til Ukraine kan være et lille tegn på, at Ungarn og EU måske nærmer sig hinanden igen.
»Det vil jeg ikke gå ind i. Det vigtigste for Danmark har været, at når man er et EU-land, så skal man leve op til grundlæggende værdier og retsstatsprincipper. Det gælder for alle lande, også Ungarn.«
»Der er nogle ting, Ungarn skal leve op til, og det står vi selvfølgelig fast på,« siger Jeppe Kofod.
EU-landene skal senest den 19. december afgøre, om Ungarn har gennemført tilstrækkelige reformer til at modtage EU-midlerne.
/ritzau/
