Rekordstigning i danskernes indkomst giver øget ulighed, men også færre med lavindkomst

Danskerne oplevede sidste år den højeste fremgang i den gennemsnitlige indkomst i ni år. Den rekord vil nok ikke blive gentaget i år.

Danskerne fik i 2019 den største stigning i den gennemsnitlige indkomst i ni år. Samtidig steg uligheden målt ved Gini-koefficienten. På grund af coronakrisen vil 2020 formentlig ikke byde på den samme stigning i den gennemsnitlige indkomst, mener økonomer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Dansk økonomi buldrer derudad, og uligheden vokser. Sådan ser det ofte ud under et opsving, og dette var da også tilfældet i 2019. Højere lønninger, stigende aktiekurser og stigende boligpriser er ingredienser i et opsving, og det trækker i retning af øget ulighed.

Den gennemsnitlige indkomst for danskerne steg med 2,7 procent sidste år. Det er den højeste fremgang i indkomsterne i ni år, og den tredjehøjeste fremgang siden årtusindeskiftet.

Det er Danmarks Statistik, der netop har udsendt en analyse over danskernes gennemsnitlige disponible indkomster.

I analysen kan man samtidig se, at den såkaldte Gini-koefficient steg fra 29,1 i 2018 og til 29,8 i 2019. Gini-koefficienten er en måde at måle ulighed på. Hvis den er på nul har alle den samme indkomst. Hvis den er på 100 har én person hele indkomsten.

»Traditionelt er en højkonjunktur ledsaget af en stigning i uligheden målt ved Gini-koefficienten, blandt andet fordi huspriserne og aktiekurserne stiger, ligesom flere får en høj indtjening. Det ses også i 2019, hvor Gini-koefficienten vokser fra 29,1 til 29,8. Det skal bemærkes, at Danmark har den femtelaveste ulighed ud af 36 OECD-lande,« siger cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.

Han fremhæver, at man tidligere har set, at økonomiske kriser, som den coronakrise vi er havnet i, kan have en tendens til at mindske uligheden. Det så man under finanskrisen. I 2009 faldt Gini-koefficienten med 1,2 point, hvilket er det hidtil største dyk, vi har oplevet på et år.

På dette område kan coronakrisen blive anderledes, mener Mads Lundby Hansen.

»Denne krise er anderledes end finanskrisen, og det er ikke entydigt, hvordan uligheden udvikler sig i år. Aktiekurserne er steget kraftigt, og boligpriserne er også vokset. Det vil trække uligheden op. Omvendt er ledigheden steget med 33.000 personer, ligesom væksten i indkomsten blandt lønmodtagere og selvstændige formentlig bliver beskeden, og dette kan måske trække uligheden lidt nedad,« siger Mads Lundby Hansen.

Flere millionærer

I opgørelsen fra Danmarks Statistik kan man se, at den gennemsnitlige indkomst i 2019 var på 243.400 kroner for alle danskere over 15 år, der har boet i landet hele året.

Samtidig er der nu næsten 100.000 danskere, der har en indkomst, som er over en million kroner. I den anden ende af skalaen har opsvinget gjort, at færre er på kontanthjælp og dagpenge. Det gør, at antallet af personer med en indkomst på under 200.000 kroner er faldet med 44.000 personer til 1,5 millioner danskere.

Økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad er ikke overrasket over udviklingen i danskernes indkomst sidste år. Han tror dog ikke, at vi kommer til at se det samme billede i år.

Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank

»I de første måneder af krisen mistede næsten 80.000 deres arbejde. Selv om 50.000 har fundet vej tilbage på arbejdsmarkedet, vil der stadig være mange, som står med en tabt indtjening.«


»Der er mere modvind til de disponible indkomster i år, end der længe har været. I de første måneder af krisen mistede næsten 80.000 deres arbejde. Selv om 50.000 har fundet vej tilbage på arbejdsmarkedet, vil der stadig være mange, som står med en tabt indtjening. Dertil var der ligeledes nogle, som gik ned i løn i en periode, og det vil også trække indkomsterne ned,« siger Anders Christian Overvad.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer mener heller ikke, at den rekordhøje stigning i danskernes indkomst vil blive gentaget i år.