Region vil bruge coronapenge på dem, som har haft det rigtig hårdt

Midlertidige lønstigninger er på vej til hele landets sundhedspersonale i finansloven for 2022. Dog skal lederne på hospitalsgangene ikke regne med flere penge i hovedstaden, mener regionsrådsformanden.

Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (i midten) siger, at de ekstra midler til sundhedspersonalet skal gå til medarbejderne på gulvet - og ikke lederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En milliard kroner er nu på vej til det hårdt pressede sundhedsvæsen.

Og det falder i god jord hos Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, der vil bruge pengene på at fastholde sundhedspersonalet bredt. Pengene skal dog ikke gå til lederne, understreger han overfor TV 2.

»Det er ikke dem, jeg kigger på først. Jeg kigger på dem, som står ude i klinikken. Dem, som har haft det rigtig hårdt. Det er ude på vores afdelinger, at der skal ske noget i første omgang,« siger Lars Gaardhøj (S).

De friske kroner til sundhedsvæsenet kommer, efter S-regeringen søndag blev enig med støttepartierne om en delaftale til finansloven for 2022 - en såkaldt coronavinterpakke.

Pengene skal gå til landets regioner, og det er derfor den enkelte region, der beslutter, hvordan midlerne skal fordeles.

Ifølge delaftalen skal milliarden gå til midlertidige løntillæg - og det kan være til alle faggrupper i sundhedsvæsenet.

»Der er ikke tale om et permanent løft. Det er en midlertidig løsning,« understregede finansminister Nicolai Wammen (S) foran døren til Finansministeriet søndag aften.

Står det til Gaardhøj bør de ekstra, midlertidige penge på lønsedlen altså sendes i retning af faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, jordemødre, bioanalytikere, portører og læger.

Regionsrådsformanden kan dog ikke alene beslutte, hvordan pengene skal bruges. Regionerne skal nu forhandle med hospitalerne og de faglige organisationer på området om, hvordan pengene fordeles bedst muligt.

Stort pres

Delaftalen til finansloven kommer i kølvandet på en længere strejke i sommer, hvor landets sygeplejersker forlangte mere i løn og sagde op. Lønstigningen kom dog ikke på daværende tidspunkt.

I stedet er manglen på personale fortsat, mens sygeplejersker har nægtet at tage overarbejde i protest mod, at regeringen bremsede sommerens konflikt med et indgreb. Kombineret med et stigende antal indlagte coronapatienter er sygehusene og hospitalerne under hårdt pres.

Ideen med de midlertidige løntillæg er derfor at fastholde de nuværende faggrupper i sundhedsvæsenet og motivere dem til at tage mere overarbejde.

»Medarbejderne i sygehusvæsenet oplever et meget stort pres. Derfor er det godt, at det er lykkedes at lande en aftale, som helt ekstraordinært sikrer flere midler til særlige midlertidige indsatser og til alle personalegrupper, som yder en ekstra indsats,« siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, i en pressemeddelelse.

Aftalen om coronavinterpakken er indgået mellem regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.