Pæn fart på danskernes lyst til at bruge penge her i det nye år – se hvordan vi fylder indkøbskurven

Nye korttal fra Nordea skaber lidt optimisme om privatforbruget. Men frisør- og skønhedssaloner ser dog ud til at have fået mindre travlt på det seneste oven på jule- og nytårsbesøgene.

Siden sidste efterår er aktiekurserne steget, og de lange obligationsrenter er faldet. Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen fremhæver, at når de finansielle formuer på den måde stiger, betyder det noget for privatforbruget. Vi føler os rigere, og det giver mere forbrug. Jens Nørgaard Larsen

Inflationen er skyhøj, og danskernes realløn er raslet ned. Det er en cocktail, der normalt ville være slem i forhold til danskernes lyst til at bruge penge og dermed vores privatforbrug.

Det så man i forbindelse med julehandlen, der bestemt ikke satte ny rekord. Tværtimod dykkede detailomsætningen med 7,6 procent i december sidste år i forhold til året før. Hertil kommer, at salget af biler heller ikke går alt for godt.